Alexander Lynggaard herresmykker med nye natursten

Her i vinterhalvåret lyser de farverige nyheder fra Alexander Lynggaard op. De elegante herresmykker er over de sidste små ti år blevet en stor succes i Skandinavien, og nu er et nyt kapitel måske på vej, når den unge smykkedesigner satser på det asiatiske marked.

Sponsoreret indhold

Det er ikke så forfærdeligt mange år side, at smykker primært var for kvinder. Men tiderne skifter, og i 2024 er det ikke usædvanligt at se mænd gå med ringe, armbånd og halskæder. Støder du i dag på en mand med et farverigt stenarmbånd, kan det være, at det er fra Alexander Lynggaard – han er nemlig en af de smykkedesignere, der gennem de sidste små ti år har været med til at understøtte tendensen med smykkedesigns målrettet mænd.

“De danske mænd er blevet mere modige, og i dag er det mere accepteret for mænd at gå med ringe, armbånd og halskæder. Hvis man er lidt usikker, kan man starte i det små med et matsort armbånd eller måske et armbånd med sort onyx eller lavasten. De er meget neddæmpede og kan bæres af alle, og har man mod på lidt mere, kan man springe ud i armbånd med dioptase eller pietersite, som er i min nye kollektion,” siger Alexander Lynggaard.

Farverige nyheder
I sæsonens nye serie af armbånd har Alexander Lynggaard også anvendt sten som jaspis og afrikansk opal, der har nogle flotte farvespil.
“Jeg elsker at arbejde med natursten, da ikke to sten er ens, og de alle har hver deres historie og betydning. Her til vintersæsonen har jeg valgt at fokusere på sten, der har mørkegrønne, brunlige og blå nuancer, hvilket gør at de matcher supergodt med årstiden farver.”

Smykkeeventyr begyndte i Californien
Hele ideen med herresmykker startede, da Alexander Lynggaard i 2015 kom hjem til Danmark efter et ophold i Santa Barbara i Californien, hvor han havde oplevet, at mænd gik med masser af smykker. Han startede derfor sit eget mærke, hvor ambitionen var at give de danske mænd muligheden for at udvide deres stilunivers med armbånd, ringe, halskæder og manchetknapper.

“Tanken er, at alt kan mixes og matches, så man fx kan få armbånd og manchetknapper med samme natursten. Og generelt snakker de enkelte smykker med hinanden i kraft af formsproget,” siger Alexander Lynggaard.

I dag er de rå og casual herresmykker blevet et stort hit og godt på vej ud i verden. Foreløbig er der mere end 120 forhandlere i Skandinavien, men der venter måske et endnu større smykkeeventyr lige om hjørnet, for nu satser smykkedesigneren på at etablere sig mod øst – i Kina, Hong Kong,
Japan og Korea.

Så må vi se, om de asiatiske mænd er lige så vilde med smykkerne, som de danske.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest