Populære Lynggaard-smykker spiller afgørende rolle i nyt Netflix-hit

Armbåndet Nature fra Ole Lynggaard Copenhagen er bogstaveligt talt i centrum i krimiserien The Perfect Couple, som har ligget højt på hitlisten hos Netflix hele efteråret. Instruktør Susanne Bier håndplukkede selv smykkerne til serien, og nu mærker man interessen hos landets førende forhandler af Lynggaard-smykker.

Sponsoreret indhold

Et guldarmbånd med masser af diamanter spiller en hovedrolle i Susanne Biers krimidrama The Perfect Couple. Den danske instruktør er personligt fan af Ole Lynggaard Copenhagen, så da hun skulle bruge rekvisitter til at realisere serien, håndplukkede hun en række Lynggaard-smykker og tog dem med til Hollywood. Flere af dem nåede helt frem til tv-skærmen – ikke mindst det for plottet centrale Nature-armbånd, men også et herrearmbånd og nogle øreringe blev udvalgt.

Armbånd i rampelyset
Nature-armbåndet designet af Charlotte Lynggaard får en del tid i rampelyset, og det er ikke gået ubemærket hen hos seerne.

Det mærker man hos landets største forhandler af Ole Lynggaard Copenhagen, Lynggaard Fine Jewellery på Strandvejen i Hellerup. Her holder en anden del af den store Lynggaard-familie til, nemlig søstrene Søs Lykke-Lynggaard og Pernille Lynggaard, der driver smykkeforretning med et stort udvalg af danske kvalitetssmykker – ikke mindst et omfattende sortiment fra Ole Lynggaard Copenhagen.
“Vi har oplevet en del henvendelser fra folk, der har set serien og nu gerne vil se smykkerne tæt på. Nogle vil bare gerne ind og kigge og høre historien, andre er mere målrettede – vi havde forleden en mand i 30erne, der ønskede at give sin kone præcis dét armbånd, som er med i serien – som en markering af deres nyfødte barn,” forklarer Pernille Lynggaard.

Made in Hellerup
Ole Lynggaard Copenhagens smykker designes og fremstilles tæt på butikken i smykkebrandets hovedkvarter på Hellerupvej, og den lokale vinkel overrasker mange af kunderne, forklarer Pernille Lynggaard:

“Det er ikke alle der ved, at de fremstilles lige her i nærheden. Det er dansk producerede smykker, der håndlaves af guldsmede lige rundt om hjørnet, og det synes kunderne er sjovt.”

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest