Feriebolig uden bøvl: Derfor vælger flere at eje sammen

Sydspanien byder udover smukke sandstrande på en bjergrig natur, der inviterer til vandreture med den smukkeste udsigt. Foto: SImply Sun.

Drømmen om en feriebolig under sydens sol lever i bedste velgående blandt mange danskere.
Men høje omkostninger, vedligeholdelsesansvar og besværlige regler får mange til at tøve. Derfor vinder en ny model frem: deleboliger i udlandet.

En delebolig er kort sagt en feriebolig, som ejes i fællesskab af flere parter. Det kan være venner, familie eller helt fremmede, der går sammen om at købe og bruge boligen i faste perioder. Udgifter og ansvar deles, og det gør projektet mere overkommeligt – både økonomisk og praktisk.
Ejerskabet kan være organiseret på flere måder, men fælles er ønsket om at få adgang til en god feriebolig uden at stå alene med regningen og ansvaret.

Der findes forskellige modeller på markedet. Nogle organiseres som andelslignende ejerskaber, hvor man ejer en brøkdel af en bolig via et selskab. Andre fungerer som private aftaler mellem en lukket kreds af ejere, der i fællesskab køber og vedligeholder ejendommen. Modellen afhænger af temperament, budget og ønsket fleksibilitet – men fælles for dem alle er, at samarbejdet skal være solidt funderet i klare aftaler.

Tagterrasse med panoramaudsigt ud over Fuengirola og Middelhavet.
Foto: Rocatranquila

Fordele: Mere bolig for pengene – mindre besvær
Den primære fordel ved deleboligmodellen er, at den åbner døren til boliger, man ikke kunne have råd til alene. Når flere deler omkostningerne, kan man investere i højere kvalitet og bedre beliggenhed.
Samtidig slipper man for at være den eneste, der skal tage sig af drift, vedligeholdelse og administration. Mange løsninger indebærer, at det praktiske håndteres af professionelle, så ejerne kan fokusere på det, boligen er købt til: at holde ferie.

En ekstra gevinst er, at boligen udnyttes mere effektivt. I stedet for at stå tom det meste af året, er der nu rotation og aktivitet, hvilket også gør modellen mere bæredygtig. Ressourcerne udnyttes bedre, og boligen får reelt liv året rundt. I praksis betyder det, at man kan få adgang til boliger med havudsigt, større areal, pool eller mere attraktive placeringer, end hvis man stod med regningen selv. Det gør det muligt for flere at realisere boligdrømmen i populære områder som Sydfrankrig, Spanien, Italien eller Portugal – steder, hvor boligpriserne ellers hurtigt skræmmer mange væk.

Men: Regler og rammer er afgørende
Deleboliger fungerer bedst, når spillereglerne er klare. Hvem har adgang hvornår? Hvad sker der, hvis én vil ud af ejerskabet? Og hvordan sikrer man, at boligen forbliver i god stand? Det anbefales, at der udarbejdes en skriftlig aftale mellem ejerne, som fastlægger brug, ansvar og rettigheder. Det gælder især i højsæsoner, hvor mange gerne vil afsted samtidig. Der skal også være en plan for, hvordan en ejer kan sælge sin andel, og hvad det indebærer juridisk og økonomisk. Organiseringen af ejerskabet – for eksempel via et dansk selskab – kan være med til at gøre administration, skat og arv langt mere overskueligt.

Det fjerner behovet for at skulle navigere i udenlandske regler og myndigheder. Ud over det juridiske er der også det menneskelige aspekt. At eje noget sammen kræver en vis grad af fælles forståelse og fleksibilitet. Det handler ikke kun om, hvem der skal bruge boligen hvornår, men også om, hvordan man forholder sig til vedligeholdelsesstandard, rengøring, støj og omgangsformer. Derfor lægger mange moderne deleboligkoncepter stor vægt på forventningsafstemning og klare, nedskrevne rammer – ikke som bureaukrati, men som en måde at undgå konflikter på.

Dansk delemodel bygger på ægte erfaringer
Et konkret eksempel på delebolig i praksis er Simplysun, startet i 2018 af Trine Pfeiffer. Konceptet udsprang af egne erfaringer med at eje en feriebolig alene – en drøm, der hurtigt blev en kilde til stress.
“Det begyndte at føles som et ekstra arbejde. Når vi ankom, stod vi med en to-do-liste: der skulle males, ordnes, fikses. Det stjal energien fra selve ferien,” fortæller Trine Pfeiffer. Hun ønskede en løsning, hvor man kunne dele både ansvar og oplevelser – men stadig bevare sit eget rum. Sammen med direktør Preben Struckmann Hansen udviklede hun en model, hvor 18-42 familier ejer én ejendom og 6 familier sammen deles om en specifik lejlighed. Det sikrer privatliv, samtidig med at fællesarealer som pool, have og udendørsområder deles.

“Folk vil gerne have fællesskab, men samtidig også kunne trække sig tilbage og have deres eget. Vores koncept handler om at skabe den balance,” siger Preben Struckmann Hansen.
En vigtig del af modellen er den fælles husbog med klare retningslinjer for brug af faciliteter og samvær.
“Vi har fx besluttet, at poolen lukker kl. 21. Det står i bogen, og så er der ikke noget at diskutere. Det er med til at forebygge konflikter og misforståelser,” siger han.
Trine Pfeiffer tilføjer: “Vi har lært, at tryghed i ejerskabet ikke kun handler om papirarbejde – det handler lige så meget om klare rammer og god kommunikation.”

Samtidig er ejerskabet organiseret gennem et dansk selskab, hvilket forenkler arveforhold, skattehåndtering og kontakt med myndigheder.

“Det skulle ikke være kompliceret. Vi ville skabe en model, hvor folk kan være ejere – uden at skulle kæmpe med lokale love og papirjungler,” forklarer Preben Struckmann Hansen. For mange af Simplysuns ejere handler det om at få fleksibilitet og kvalitet uden at gå på kompromis med ro og struktur. Trine Pfeiffer opsummerer:

“For mange handler det ikke bare om at eje noget – men om at få en ferie, hvor det hele fungerer, og hvor man slipper for meget af det praktiske bøvl.”

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest