Egeskovs have er noget, man mærker. Bag de skarpe hække og farveafstemte bede ligger historien om et sted, der hele tiden får nye lag. Gennem århundreder har slottets ejere sat deres præg på haven. I dag er det prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, der sammen med slotsgartner Peter Bonde Poulsen tegner de næste kapitler.
Sponsoreret indhold
Siden de første alléer blev plantet i begyndelsen af 1700-tallet, har Egeskov Slots park været kendt for sin stringente form og levende karakter. De 17 haverum breder sig over 20 hektar,
indrammet af kilometervis af klippede bøgehække. Hver generation har lagt nye idéer til, og i denne generation er det greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, som viderefører arbejdet.
”Min tilgang til forandringer i et haverum er ikke meget anderledes end, når jeg skal finde en ny farve eller indrette et rum i et hus. Jeg lader omgivelserne virke på mig, føler atmosfæren, ser på lysindfald på forskellige tider om dagen hen til aften og følger årstidens gang, før jeg går i gang med at udvikle en plan. En have udvikler sig igennem tiden og som min mormor sagde ’skal altid være under forandring,” fortæller Alexandra.
Det ses tydeligst i Solens Have, hvor bedene skifter palet i takt med døgnets timer – fra nattens mørke nuancer over morgengryets gule til aftenens varme røde.
Bag designet
Interessen for havedesign kommer fra prinsessens mormor, dronning Ingrid, suppleret af studier i arkitektur, havedesign og kunsthistorie. Mange af idéerne henter hun i engelske fagbøger.
”Det er sjovt og spændende, at slippe fantasien løs og det er samtidigt et enormt ansvar, som indgår i de skitser og planer jeg tegner og hvor jeg kan udarbejde mine ideer og sortere de brugbare ideer og forkaste dem, som er aldeles ’over-the-top’. Inspiration til blomster og planter finder jeg i mange bøger om haver, især i England, og jeg lægger stort arbejde ind i planlægning af blomstringstid, højde, farve og dufte. Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til hvor meget ekstra havearbejde det kræver og hvilke muligheder der er for vanding med det ændrede klima, stigende temperaturer og tørkeperioder, som vi oplever. Valget af planter og blomster er baseret på disse præmisser, men også på hvilke sanser der skal aktiveres og hvordan oplevelsen skal være, når man træder ind i haverummet eller vandrer igennem parken,” fortæller prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
Erfaringerne har hun samlet i bogen En have for livet – fra Egeskov Slot til egen have (Politikkens Forlag, 2024). Bogen viser fem af slottets haverum og giver planteplaner, som kan omsættes derhjemme.
Anerkendelse og historie
Parken er flere gange blevet hædret. CNN Travel placerede den i 2013 blandt verdens 12 mest spektakulære haver, og Condé Nast Traveller har to år i træk udpeget Egeskov som et af Europas smukkeste steder. Omkring 300.000 gæster lægger vejen forbi hvert år.
Mellem blomsterne gemmer sig en labyrint fra 1730, anlagt af Niels Krag den Yngre. Den gamle labyrint kan ses fra en udsigtsplatform og vidner om barokkens sans for overraskelser. Ikke langt derfra ligger Den Engelske Have med åbne plæner og et platantræ fra 1800-tallet – et roligt pusterum med udsigt til slottet og voldgraven.
Egeskov Slot har været ejet af familien Ahlefeldt-Laurvig-Bille siden 1784, og trods den åbne adgang for gæster, fungerer slottet stadig som privat hjem for greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
Grønne greb og gammelt håndværk
Tørre somre har de seneste år udfordret anlæg som Egeskovs. Slotsgartner Peter Bonde Poulsen forklarer, at man har omlagt flere bede til stauder, der klarer sig med mindre vand, og indført drypvanding i de mest udsatte partier. Det sparer både ressourcer og tid til manuel vanding. Samtidig arbejder teamet med kompost fra parkens egne løvfald som jordforbedring, så bedene holder bedre på fugten. Træer og buske, der ikke trives i det nye klima, bliver gradvist udskiftet med sorter, der tåler både varme og kortere regnskyl – uden at gå på kompromis med den historiske helhed. Når de ikoniske bøgehække hvert år fremstår snorlige, skyldes det et minutiøst program.
Fra juni til slut august klippes de over syv kilometer hæk ved hjælp af specialbyggede stilladser, så hver gren mødes i den rigtige højde. Metoden er næsten uændret siden 1800-tallet, men moderne batteridrevne sakse har gjort arbejdet mere skånsomt for både gartnere og miljø. Træerne overvåges løbende for svamp og stormskader, og i vintermånederne får rodnettet ro, mens gamle stammer støttes med diskrete stålwirer.
Det er denne blanding af traditionelt håndværk og ny teknik, der sikrer, at de otte meter høje grønne vægge kan modstå både tid og vejr.
Besøget året rundt
Fra majblomstring til oktoberlys er kalenderen på Egeskov spækket med aktiviteter.
Sommeren byder på koncerter i parken, mens forår og sensommeren samler haveentusiaster i plantesalg, så man kan få et stykke Egeskov med hjem.
I efterårsferien danner haven ramme om børnevenlige skattejagter blandt de gyldne blade, og ved juletid omdannes udstillingsbygninger til stort julemarked med kunsthåndværk og delikatesser. I vintersæsonen kan man fordybe sig i udstillinger og få varmen i Legeskoven. På den måde lever Egeskov videre, også når bedene ligger i dvale.
Haven holder sæsonåbent fra april til oktober, og billetter kan købes online eller ved indgangen. Gæster anbefales at sætte mindst en halv dag af – de 20 hektar tager tid at udforske, og der er caféer, picnic-
hjørner til pause undervejs.
Rejsende med tog kan stå af i Kværndrup og gå det sidste stykke, mens bilister har gratis parkering ved hovedindgangen.
Læs mere på www.egeskov.dk
