Smykker, glas og lys får fælles hjem – Christina Bendix, Nanna Backhaus Brown og Andrew Brown åbner
galleri i centrum af København.
Sponsoreret indhold
Når Christina Bendix – Bendix Copenhagen i begyndelsen af 2026 åbner et nyt galleri i København sammen med glaskunstnerne Nanna Backhaus Brown og Andrew Brown, bliver det et sted, hvor smykker, glas og lys får lov at spille sammen. De tre kunsthåndværkere, der i flere år har arbejdet side om side i Hundested, samler nu kræfterne i et fælles galleri, hvor materialer og fascinationen af lysets effekt mødes.
”Vi har længe talt om at skabe et sted, hvor man kan opleve smykker og glas i samspil. Materialerne og håndværket er forskellige, men kvalitet og æstetik har vi som fællesnævner,” fortæller Christina Bendix.
Hundested Havn danner rammen for begge virksomheder – et unikt, kontrastfyldt sted, hvor håndværk og kvalitet samles. ”Lyset her er helt særligt,” siger Christina Bendix. ”Det fik vi at vide, da vi åbnede, og det viste sig at være rigtigt. Lyset er lige så specielt som stedet i sig selv.”

To håndværk under samme tag
Christina Bendix er uddannet guldsmed og kendt for sine håndlavede smykker i et stringent og grafisk formsprog.
Nanna Backhaus Brown og Andrew Brown, der står bag glaspusteriet Backhaus Brown, arbejder i samme æstetiske spændingsfelt – blot med glas som materiale.
”Vi deler fascinationen for godt håndværk, og især lysets betydning for det færdige udtryk,” siger Christina Bendix. ”Lysets interaktioner med smykkernes form, de ædle metaller, diamanter og perler er afgørende for helheden – præcis som for glasset. Oplevelsen er ikke den samme uden lyset, og det får naturligvis stor betydning i vores fælles galleri.”
Hundested møder København
Lyset bliver ikke blot et praktisk element i det nye galleri – det bliver en del af fortællingen. Samtidig tager de to virksomheder Hundested med til hovedstaden. Omdrejningspunktet er håndværk, design og kvalitet, og rummet bliver enkelt, kontrastfyldt og nærværende – præcis som i værkstederne ved vandkanten.
Besøgende vil blive mødt af en stor entusiame for de to håndværk, og en glæde ved at dele viden og faglighed.
”Hundested forbliver min base,” siger Christina Bendix. ”Men København bliver stedet, hvor flere kan opleve det, vi laver. Det er det bedste fra begge verdener, vi nu kombinerer.”
Se mere på bendixcopenhagen






