Efter mange år i Hundested udvider Backhaus Brown nu horisonten. Sammen med guldsmed Christina Bendix fra Bendix Copenhagen åbner de et spændende galleri i København, hvor glas og guld mødes i et inspirerende samspil.
Sponsoreret indhold
Hvis man tidligere i dette magasin har læst om et nyt galleri med smykker og glaskunst i København, vil navnet Backhaus Brown vække genklang. Den danskfødte glaskunstner Nanna Backhaus Brown og den britiskfødte glaskunstner Andrew Brown har i mere end tre årtier arbejdet side om side i deres glaspusteri og mange af dem her på Hundested Havn, hvor det unikke miljø konstant inspirerer deres kreationer.
”Hundested er vores udgangspunkt, og her har vi etableret et stort glaspusteri tegnet af Nannas far,” fortæller de to glaspustere. ”Men vi har længe ønsket at udvide og være til stede i København, og nu har vi fundet den perfekte lokation.”
Galleriet på Fredericiagade skabes i samarbejde med den passionerede guldsmed Christina Bendix. For Nanna og Andrew giver dette partnerskab perfekt mening: ”Glas og smykker har meget til fælles. Begge håndværk kræver præcision og respekt for materialet. Selvom vi arbejder i forskellige størrelsesskalaer, deler vi den samme kærlighed til detaljen og kvaliteten.”
Samarbejdet udspringer af flere års kollegialt naboskab i Hundested, hvor de to værksteder ligger side om side. ”Vi har længe talt om at skabe noget sammen,” fortæller Nanna og Andrew. ”Christina er enormt passioneret omkring sit håndværk, og vi deler den tilgang, at kvalitet tager tid. Det er ikke noget, man kan forcere.”
For Backhaus Brown handler det nye galleri ikke om at forlade Hundested, men om at udvide deres fortælling. De ser det som en form for ambassade – et sted, der formidler den særlige ånd fra deres værksted ved havet. ”Vi tager lyset og roen fra Hundested med os,” fortæller Nanna og Andrew. ”Det er en del af vores DNA.”
Gennem årene har Backhaus Brown markeret sig både nationalt og internationalt med deres moderne glaskunst, der bygger på klassiske teknikker som Pastorelli og Battuto. Deres værker balancerer mellem det skulpturelle og det funktionelle, skabt med håndværksmæssig præcision og et skarpt øje for de subtile mønstre, som kun lyset kan afsløre. Mens arbejdet med unikke værker fortsætter i Hundested, bliver København et sted, hvor flere kan opleve deres kunst.
”Galleriet bliver et sted, hvor håndværk, design og kvalitet er i fokus,” afslutter Nanna Backhaus Brown og Andrew Brown. ”Et sted, hvor glaskunst og smykkedesign præsenteres side om side.”
Se mere på backhaus-brown.com






