Panerai Luminor blev skabt til at hjælpe den italienske flådes specialstyrker i 1940’erne. I dag er det ikoniske dykkerur blevet et symbol på italiensk design og schweizisk præcision. Nu kan hele udvalget af Panerai-ure opleves i en kæmpestor afdeling hos Hvelplund i København.
Sponsoreret indhold
Når man spænder et Panerai Luminor om håndleddet, kan man næsten mærke historiens tyngde. Uret blev skabt til at kunne klare det hårde liv hos italienske specialstyrker, der skulle kunne operere i mørket under havoverfladen.
Allerede i første halvdel af det 20. århundrede leverede Panerai instrumenter til Marina Militare, den italienske flådes dykkerenheder, og i 1930erne udviklede man et armbåndsur, der kunne klare ekstreme missioner – og samtidig var let at aflæse i totalt mørke. Løsningen blev modellen Luminor, opkaldt efter den selvlysende masse, der gjorde urskiverne synlige i dybet. Og som så ofte før i designhistorien, blev funktion til form: det minimalistisk formsprog, den karakteristiske kasseform og den store kronebeskytter, der skulle beskytte mod vandindtrængning, blev til et af urverdenens mest ikoniske ure.
Fra militær hemmelighed til moderne klassiker
I årtier var Panerais ure dog utilgængelige for offentligheden. Først i 1993 åbnede Panerai sig mod offentligheden og begyndte at sende deres ure ud til urentusiaster over hele verden. Og det blev gjort med stil. På dækket af destroyeren Durand de la Penne i havnen ved La Spezia blev to nye modeller – Luminor (ref. 5218-201/A) og Mare Nostrum (ref. 5218-301/A) – vist frem for første gang. Dengang vakte de massive stålkasser og markante designs opsigt i en tid, hvor luksusure typisk var små og elegante. Panerai gik sin egen vej – og det gjorde indtryk.
Lige siden har Luminor været selve symbolet på Panerais filosofi: robust, ærlig og tidløs. Og hvor uret dengang var et værktøj, er det i dag et stiludtryk for dem, der sætter pris på teknisk perfektion og italiensk karakter.

Den grønne, keramiske krans og matte skive hylder Panerais samarbejde med den italienske flåde.
Tre nyfortolkninger af en legende
Gennem årene er Luminor-kollektionen løbende blevet udviklet, og i år kom der en stribe nye modeller i kollektionen Luminor Marina, hvor man har opgraderet vandtætheden til 500 meter.
En af nyhederne er Luminor Marina (ref. PAM03314), der giver et frisk pust med sin hvide skive, sorte alligatorrem og 44 mm stålkasse. Den nye Super-LumiNova® X2 giver markeringerne i den sandwich-opbyggede skive et endnu stærkere skær i mørke, mens det enkle design og den ikoniske kronebeskytter holder fast i essensen af Luminors DNA.
Ny er også Luminor GMT Power Reserve Ceramica (ref. PAM01574), der er skabt i sandblæst og poleret sort keramik med en blå sun-ray skive. Modellen har indbygget GMT-funktion og drives af det nye urværk P.9012 med 72 timers gangreserve.
En tredje nyhed, dog ikke i Luminor-kollektionen, er Submersible Marina Militare (ref. PAM01697), der på mange måder er den direkte efterkommer af de historiske dykkerure – et ægte toolwatch i stål med grøn keramisk bezel og 300 meters vandtæthed. Den grønne farve er inspireret af uniformer fra den italienske flådes luftdivision, og urskiven er behandlet, så den fremstår mat og diskret – præcis som de missioner, Panerais ure oprindeligt blev skabt til.
Ny Panerai-afdeling i Hvelplund
Alle nyhederne og en stor del af Panerais øvrige sortiment finder du nu hos Hvelplund Ure & Smykker i København, der i november åbnede en særskilt afdeling for mærket. I kraft af et tæt samarbejde med Panerai får man som noget unikt i Danmark også mulighed for at få de særlige Boutique Editions hjem, og det tror butikschef Andreas Rosenberg vil trække en række af de danske ‘Paneristi’ ind for at se mere: “Vi venter os meget af den nye afdeling. Panerai er et virkelig spændende urmærke, som skiller sig ud på markedet og som har et stort og loyalt community, både herhjemme og i udlandet. Nu kan vi præsentere mærket i de rammer, det fortjener.”

Se mere på www.hvelplund.dk






