Carporten som statement

Den står i indkørslen og tager imod, længe før hoveddøren åbnes. Carporten er blevet en del af boligens ansigt – et arkitektonisk punktum, der enten samler helheden eller skaber uro. For mange boligejere er den derfor langt mere end en praktisk overdækning. Den er en forlængelse af huset.

Sponsoreret indhold

Hos Lyngsøe har forståelsen af carporten som en integreret del af boligens arkitektur været styrende i snart 30 år.

“Design er utrolig vigtigt. Vi kan lave en ekstremt holdbar carport, men det er først, når æstetikken følger med, at det bliver rigtigt interessant,” siger direktør Jesper Poulsen.

Forklaringen på, hvorfor mange vælger et Lyngsøe-produkt, ligger netop her. Overdækningen skal fungere – men den skal også forskønne indkørslen og matche arkitekturen. Flot hus forpligter.

Drømmen i hverdagen

Når man kører ind på en ejendom, er det ofte carporten, blikket møder først. Den sætter tonen.

“Mit ønske er, at kunden kan stå ude på vejen og glæde sig over synet af det, de har købt. Og måske endda få anerkendelse fra naboerne. Så er lykken gjort,” siger Jesper Poulsen.

Mange køber derfor ikke blot en konstruktion, men en oplevelse af helhed. At komme hjem til noget, der ser rigtigt ud. At indkørslen spiller sammen med resten af boligen.

Lyngsøe leverer carporte, garager, cykeloverdækninger, redskabsrum og terrasseoverdækninger. Fælles for dem er, at funktionaliteten skal være gennemtænkt – og at løsningen indgår naturligt i arkitekturen.

Kvalitet, der holder

Drømmen skal hvile på solidt håndværk. Med omkring 20.000 leverede carporte og næsten tre årtiers erfaring har virksomheden opbygget en sikkerhed i både rådgivning og udførelse.

“Vi er relativt træfsikre i det, vi laver, fordi vi har lavet stort set alt før. Det gør, at vi er gode til at ramme det, kunden ønsker, men måske ikke altid kan sætte ord på,” siger Jesper Poulsen.

Konstruktionerne er udviklet med fokus på holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Det giver tryghed for boligejeren og ro i økonomien. God kvalitet for pengene handler her om lang levetid og et udtryk, der ikke mister sin styrke efter få år.

For flere kunder ses investeringen også i boligens samlede værdi.

“En kunde fortalte, at han havde investeret 180.000 kroner hos os. Efterfølgende fik han en ny vurdering, og huset var steget 400.000 kroner.”

Markedet varierer, men pointen er klar: Produktet opfattes som en investering i boligen – ikke blot en praktisk tilføjelse.

Et personligt valg

Privatkunder ønsker sjældent standardløsninger.

“Vi vil jo gerne være individualister. Det er ikke så fedt at gå ned ad vejen og se 17 fuldstændig magen til,” siger Jesper Poulsen.

Lyngsøe arbejder derfor med grundmodeller, som tilpasses den enkelte bolig. En af dem er KUBIC – inspireret af funkisarkitekturens rene linjer og præcise proportioner.

“Den er moderne i sit udtryk, fordi den er kubistisk i sin udformning og passer rigtig godt ind i den stil, man anvender meget i dag,” forklarer Jesper Poulsen.
“Den er lavet tilpas voluminøs. Den må gerne fylde lidt i udtrykket. Det gør, at den ser super eksklusiv ud.”

Når montørerne forlader adressen, står der en funktionel konstruktion.

Samtidig står der en gennemtænkt forlængelse af boligen – en løsning, der forskønner indkørslen og giver ejeren den fornemmelse, som mange i sidste ende køber ind på.

Det er her, Lyngsøe har fundet sin position gennem snart tre årtier.

Læs mere på lyngsoe.dk

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest