Derfor kører bilentusiasterne til Vejle

Der ligger en tidligere tæppefabrik i Vejle, hvor lyden af produktionsbånd er afløst af noget andet. I dag dufter her af læder, benzin og kaffe. Mellem klassiske sportsvogne, håndbyggede nichemodeller og fabriksnye superbiler bevæger specialister og entusiaster sig med ro og præcision.

Sponsoreret indhold

Da Troels Kær tiltrådte som salgschef i juni sidste år, trådte han ind i et hus med ti års historie. Fundamentet blev lagt af Anders Kirk Johansen med ambitionen om at samle mennesker om en fælles passion og skabe et sted, hvor bilen forstås som kultur, håndværk og fortælling.

”MY GARAGE blev skabt som et samlingspunkt for mennesker, der vil noget mere med deres bilinteresse. Det handler om fællesskab, kvalitet og respekt for det håndværk og den historie, der ligger i hver enkelt bil,” siger Troels Kær.

I dag rummer huset 22.000 kvadratmeter under tag: private opbevaringsbokse, autoriserede værksteder og salgsafdeling. Den danske importør af Ferrari og Maserati har bl.a. adresse her.

Tanken er et samlet økosystem omkring bilen. Biler kan flyttes mellem værksteder og specialister uden at forlade bygningen.

”Du kan i princippet have hele din bils liv her i huset – fra konfiguration og levering til service, opbevaring og et senere salg. Det giver en sammenhæng og en tryghed, som mange sætter pris på,” siger Troels Kær.

Et åbent hus
MY GARAGE er et åbent hus. Hverdage mellem 8 og 17 er dørene åbne, og den første søndag i hver måned inviteres alle indenfor. En søndag kan tiltrække omkring tusind gæster.

”Nogle kommer, fordi de står foran et konkret bilkøb, andre for oplevelsen og for at være en del af miljøet. Begge dele er vigtige for os. Det er en del af vores identitet at være et hus for alle,” siger han.

Passion for det særlige
Salgsafdelingen arbejder med biler, der taler til entusiaster. Officielle importmærker som Lotus og Corvette har en plads i huset.

”Vi beskæftiger os med produkter, der har en fortælling. Det kræver indsigt og respekt,” siger Troels Kær.

”Vi er et miljø for mennesker med passion for det særlige. Vi samler brands og biler, der har karakter og historie, og vi bygger relationer omkring dem. Det er i virkeligheden det, der får folk til at køre til Vejle.”

Læs mere på mygarage.dk

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest