I mange år har sovesofaen været standardløsningen, når et rum skulle kunne mere end én ting.
I dag begynder flere at stille andre krav. Rummet må gerne være fleksibelt, men komforten om natten skal følge med. Det ændrer måden, der bliver tænkt indretning på i både helårsboliger og sommerhuse.
Det er i den udvikling, at skabssengen har fået en ny plads i boligen. Hos Den 7. Himmel har man arbejdet målrettet med skabssenge siden 2018. Dengang var interessen begrænset, men billedet har ændret sig.
“Vi begyndte allerede at arbejde målrettet med skabssenge i 2018, fordi vi kunne se, at der manglede løsninger, hvor man ikke behøvede vælge mellem god søvn og god pladsudnyttelse,” fortæller Flemming Rømer, indehaver.
I dag bliver skabssengen valgt i langt flere sammenhænge.
“Dengang var det stadig en mere smal kategori. I dag oplever vi, at langt flere ser skabssengen som en seriøs løsning – ikke bare til små lejligheder, men også til sommerhuse, gæsteværelser og rum, der skal kunne flere ting,” siger Flemming Rømer.

Søvnen er blevet en prioritet
Udviklingen hænger sammen med en ændret prioritering. Fleksible løsninger må ikke gå ud over komforten, og det præger valget af møbler.
“For os er skabssengen interessant, fordi den løser et reelt behov uden nødvendigvis at gå på kompromis med søvnen. Vi har arbejdet med senge og madrasser siden 1994, så vi ser det ikke bare som pladsbesparelse, men som en del af en ordentlig soveløsning,” forklarer Flemming Rømer.

Mere end et møbel
Skabssengen kræver samtidig en anden tilgang end mange andre møbler. Hos Den 7. Himmel er levering og montering en del af løsningen.
En skabsseng er ikke et produkt, man bare stiller ved kantstenen. Levering og korrekt montering er en del af selve løsningen,” siger Rasmus Lauridsen, butikschef.
Det handler også om tryghed hos kunden.
“Korrekt installation er med til at sikre, at produktet fungerer, som det skal, og det hænger også sammen med den udvidede garanti,” siger Rasmus Lauridsen.
Interessen for skabssenge vokser fortsat, og nye modeller er på vej ind, sideløbende med vores eksisterende sortiment.
Kategorien udvikler sig i takt med, at flere indretter deres bolig med fokus på både fleksibilitet og god søvn – uden at det ene udelukker det andet.



Læs mere på www.den7himmel.dk






