Det er en sætning, jeg har hørt adskillige gange fra mennesker, der først som voksne har opdaget livet på vandet: Hvorfor pokker begyndte jeg ikke noget før? Og hver gang tænker jeg det samme. Måske er vi, der allerede har opdaget det at sejle, ganske enkelt for dårlige til at fortælle resten af Danmark, hvad de går glip af?
Af Søren Øverup, udgiver af Bådmagasinet
Jeg har sejlet det meste af mit liv, og måske er det netop derfor, jeg indimellem glemmer, hvor mærkværdigt fantastisk en verden vi har adgang til. For os sejlere er det blevet naturligt.
Vi går ned på havnen. Løsner fortøjningerne. Sejler ud mellem molehovederne – og efter ganske få minutter er noget forandret. Byen ligger bag os. Telefonen bliver mindre vigtig. Vejret kommer i fokus – vi kigger på skyerne. Mærker temperaturen. Holder øje med vandet og med de andre både omkring os, og vi er stadig kun få kilometer hjemmefra. Men vi er et helt andet sted.
Det er svært at forklare, før man har prøvet det
Måske er det også derfor, sejlsport kan være så vanskelig at sælge. For hvad er det egentlig, vi skal sælge? En båd? En fritidsaktivitet? En sport? En ferieform? Et eventyr? Svaret er vel egentlig: Det hele.
Og præcis dét er sejlerlivets store styrke. Sejler du for sejl, kan du konkurrere med andre og kæmpe om hundrededele af et sekund. Du kan krydse Atlanten. Du kan sejle Danmark rundt.
Men du kan også sejle seks sømil hen til nabohavnen, spise en bøf på grillen og sejle hjem næste morgen. Ingen af delene er mere rigtigt end det andet.
Der behøver ikke engang stå en mast på båden
Og lad mig få én ting på plads. Når jeg taler om sejlerlivet, mener jeg ikke kun sejlbåde. Tværtimod. For det interessante begynder ikke ved masten. Det begynder på havnen og kursen ud mellem molehovederne.
Den familie, der tager motorbåden til en fremmed havn fredag eftermiddag, har adgang til præcis den samme maritime verden.
Havnene. Menneskene. Vejret. Naturen. Badet fra båden. Morgenkaffen i cockpittet. En håndsrækning med fortøjningen til en fremmed båd, der kommer ind ved siden af.
Og den særlige fornemmelse af at vågne om morgenen og skulle bruge et øjeblik på at huske, hvor man egentlig er. Det er sejlerliv.
Danmark ser anderledes ud fra vandet
Vi bor i et land, hvor havet er overalt. Alligevel oplever størstedelen af danskerne det fra landsiden, og det er næsten synd.
For Danmark bliver et andet land, når man ser det fra søsiden. Byer, man troede man kendte, ser anderledes ud. Små havne bliver destinationer. Øer, man tidligere kun kendte fra landkortet, bliver weekendmål. Pludselig opdager man, at eventyret ikke behøver begynde i en lufthavn. Det kan begynde 20 minutter hjemmefra.
Og måske er dét en af de største kvaliteter ved bådlivet. Man behøver ikke tre ugers ferie for at rejse væk. Nogle gange er en weekend nok. Andre gange er en enkelt aften nok.
Man lærer noget hele tiden Så er der alt det andet, som følger med. For livet på vandet gør noget ved mennesker. Du lærer at tage ansvar. Du lærer at forberede dig. Du lærer, at vejrudsigten ikke bare er noget, der afgør, om grillen skal stå ude. Du lærer at løse problemer.
Noget går i stykker. Vinden ændrer sig. En fortøjning driller. En havn er fuld. Et barn bliver utrygt. Motoren lyder pludselig anderledes – og så finder man en løsning.
Og næste gang ved man lidt mere.
Efter nogle år opdager man måske, at man har lært navigation, meteorologi, teknik, sømandskab, førstehjælp, kommunikation og en hel del om mennesker.
Ikke fordi man satte sig for at uddanne sig. Men fordi man blev sejler.
Og så er der fællesskabet
Det er måske noget af det vanskeligste at forklare, for havne kan være er mærkelige steder. Her mødes mennesker, som måske ikke har ret meget tilfælles på land. Direktøren ligger ved siden af tømreren. Den 25-årige kapsejler hjælper pensionisten med en fortøjning. Nogen mangler en sjækkel. En anden har en liggende. Man hilser – man hjælper, man falder i snak.
Og på en eller anden måde opstår der et fællesskab omkring det helt enkle faktum, at vi alle sammen har valgt at bevæge os ud på vandet.
Forskerne har også blandet sig
Og som om alle disse argumenter ikke skulle være nok, er forskerne begyndt at fortælle os, at det tilmed er godt for os.
Studier af unge, der sejler, har blandt andet vist forbedringer i samarbejdsevner og social sikkerhed.
Undersøgelser af børn har fundet positive effekter på blandt andet selvtillid, problemløsning, beslutningsevne, planlægning, kommunikation og lederskab.
Og i et studie, hvor sejlads blev sammenlignet med landbaserede outdoor-aktiviteter, scorede sejlerne bedre på selvtillid, selvværd og teamwork. Det overrasker ikke mange af os, der allerede sejler.
For selvfølgelig gør det noget ved et menneske at befinde sig i et miljø, hvor naturen bestemmer betingelserne, hvor man er afhængig af hinanden, og hvor beslutninger har konsekvenser. Men det er alligevel interessant, at det, vi oplever, også kan måles.
Det vigtigste kan forskerne ikke måle
Til gengæld tror jeg, de får svært ved at måle resten. En blikstille sommeraften på vandet. Det første morgenbad direkte fra båden. Et barn, der for første gang får lov at styre. En havn, man aldrig tidligere har besøgt. Duften af havnen tidligt om morgenen. Den første kolde øl i cockpittet efter en lang dag på vandet. Eller stilheden, når motoren bliver slukket. Hvordan måler man værdien af det? Det gør man nok ikke. Man oplever det.
Så kom dog om bord
Måske er der en økonomisk barriere. Måske tror man, at man skal eje en båd. Måske virker sejlsport teknisk og besværligt. Måske tror man, at alle andre i havnen ved meget mere, end man selv gør. Men alle sejlere har været nybegyndere.
Og man behøver ikke begynde med en 40-fods båd.
Man kan tage med nogen. Melde sig ind i en sejlklub. Tage et kursus. Leje en båd. Prøve en jolle. Købe noget gammelt og billigt. Tage på sejlerskole. Eller bare sige ja, næste gang muligheden opstår.
Hvordan man kommer om bord, er mindre vigtigt.
Det vigtige er at komme derud. For jeg vil godt tillade mig at komme med en advarsel.
Risikoen er nemlig, at du efter din første rigtige sommer på vandet står en aften i havnen, kigger ud over bådene og stiller dig selv præcis det samme spørgsmål, som så mange andre har gjort: Hvorfor pokker begyndte jeg ikke noget før?
Siden er lavet i samarbejde med Bådmagasinet
