Midt mellem økologiske vinmarker og med udsigt til Tramuntana-bjergene ligger Finca BiniVista.
Nu bliver den nyopførte finca omdrejningspunkt for et samarbejde mellem vingården BiniVista og danske CASAL CO-LIVING.
Historien om BiniVista begyndte med Søren Svenningsens drøm om at skabe en dansk vinoplevelse på Mallorca. Gennem flere år har han opbygget stedet omkring økologisk vinproduktion, lokale traditioner og et internationalt fællesskab med interesse for vin, gastronomi og livet på øen.
I dag omfatter BiniVista både vinmarker, vineri og arrangementer, hvor medlemmer og gæster kan følge årets gang fra beskæring og høst til den færdige vin.
Næste kapitel er Finca BiniVista – en nyopført luksusbolig placeret midt i vingårdens landskab nær landsbyen Biniali.
Fincaen er på 474 kvadratmeter og har fire store soveværelser med eget badeværelse og walk-in-garderobe. Hertil kommer vinkælder, privat swimmingpool, cirka 2.000 kvadratmeter privat have og en enestående udsigt over vinmarkerne. Arkitekturen kombinerer mallorcinske materialer som natursten og træbjælker med et enkelt nordisk udtryk.

Fremtidens måde at eje sin feriebolig på
Finca BiniVista udbydes gennem CASAL CO-LIVING som co-ownership. Boligen opdeles i 12 ejerandele, og hver andel giver minimum 28 dages ophold om året. Prisen er 428.000 euro pr. andel. Som en del af ejerskabet råder ejerkredsen desuden over en bil, der står klar ved boligen og kan benyttes under opholdet.
Ifølge Mads Nør Lauvring, founder af CASAL CO-LIVING, giver det god mening at dele ejerskabet af en feriebolig, som man ikke selv benytter 52 uger om året.
Samtidig deles de løbende omkostninger med de øvrige ejere, mens CASAL CO-LIVING tager sig af administration, vedligeholdelse og praktisk drift.
»Man ejer boligen sammen med få andre familier, har sine personlige ejendele opbevaret i hjemmet, og alt står klar, når man ankommer. Målet er, at ejerne skal kunne nyde deres tid på Mallorca uden de bekymringer og praktiske opgaver, der normalt følger med at eje en bolig i udlandet,« siger han.
Professionel håndtering hele vejen
Modellen er baseret på reelt ejerskab. Familierne investerer dermed både i livskvalitet og i mursten på Mallorca – et attraktivt internationalt boligmarked med en naturligt begrænset mængde ejendomme og stor efterspørgsel.

Ejendomsmægler med lokal kendskab
CASAL CO-LIVINGs lokale ejendomsmægler, Bitten Munck Larholm, står for udvælgelsen af boliger og rådgivningen på Mallorca. Med sin lokale tilstedeværelse og mangeårige erfaring har hun et indgående kendskab til både boligmarkedet og de områder, som internationale købere efterspørger.
»Finca BiniVista kombinerer en eksklusiv bolig med autenticitet, natur og adgang til et lokalt liv, der rækker langt ud over selve ejendommen,« siger hun.
Som medejere bliver familierne samtidig en del af BiniVista Family med adgang til vingårdens vine, smagninger, høstarrangementer og øvrige aktiviteter.
Find kommende arrangementer på hjemmesiden
Finca BiniVista kan opleves ved kommende arrangementer på både Mallorca og i Danmark.
Det er også muligt at høre mere om boligen, vingården og co-ownership-konceptet på CASAL CO-LIVINGs hjemmeside.
FAKTA
CASAL CO-LIVING er ikke timeshare.
Det er reelt ejerskab – formidlet på en mere intelligent måde.
Du investerer i fast ejendom på attraktive markeder og får samtidig adgang til et fristed, hvor kvalitet, ro og frihed er tænkt ind i hver detalje.
CASAL CO-LIVING er for dem, der ønsker:
Eksklusiv adgang frem for fuldt ansvar
Gennemskueligt ejerskab med klare rammer
Professionel håndtering hele vejen rundt
En investering i både livskvalitet og mursten
Læs mere på casalcoliving.com






