De flotte boligbilleder fortæller ikke hele historien

En havudsigt kan forsvinde bag et kommende byggeri. En rolig terrasse på salgsmaterialet kan ligge tættere på trafikken, end billederne afslører. Og boligen, man rejser til Spanien for at se, kan være solgt, inden flyet letter. Developments.es har gennem ti år forsøgt at gøre boligjagten mere gennemsigtig for danske købere – allerede mens de sidder hjemme i Danmark.

For ti år siden boede Tor Hvas med sin familie i Spanien. Gennem sin forretningspartner fik han et indblik i en ejendomsbranche, der fungerede ganske anderledes end den danske.

Internationale boligkøbere kunne rejse til Spanien med forventningen om at se boliger, de havde fundet på nettet, og ved ankomsten opdage, at de for længst var solgt. Andre gange havde prisen ændret sig, eller annoncen gav ikke længere et retvisende billede af, hvad der faktisk var tilgængeligt.

Det blev et af udgangspunkterne for Developments.es.

“Det passede ikke særlig godt med vores værdisæt, at folk kunne blive lokket til Spanien på nogle forudsætninger, som ikke holdt. Samtidig kunne vi se, hvor svært markedet var at gennemskue for en udlænding,” fortæller Tor Hvas.

I år kan virksomheden se tilbage på ti år med danske og internationale boligkøbere. Ifølge Tor Hvas har Developments.es været involveret i 1.084 unikke bolighandler i Spanien, gennemførte eller aktive, gennem perioden.

Boligjagten begynder med området
Det spanske boligmarked rummer et stort antal mæglere, udviklere, projekter og portaler. Samtidig fungerer formidlingen anderledes end i Danmark.

For Developments.es bliver den første opgave derfor at gøre et stort marked mindre.

Developments.es har på sin platform aktuelt 8.323 boliger fordelt på 876 projekter. På Costa del Sol er der 4.815 boliger i 433 projekter, mens Costa Blanca tæller 3.253 boliger i 415 projekter.

Det brede udvalg giver mulighed for at søge på tværs af forskellige steder frem for at tage udgangspunkt i et bestemt byggeri.

Og her begynder Developments.es’ team af mere end 40 erfarne agenter helst et andet sted end ved antal kvadratmeter og soveværelser.

“Vi starter altid med at spørge folk, hvordan deres drøm ser ud, og hvorfor den ser sådan ud. Derefter prøver vi at forstå, hvor godt de kender de forskellige områder.”

For nogle er fem minutter til stranden afgørende. Andre prioriterer golf, restauranter, kort afstand til lufthavnen eller ro på terrassen. Nogle vil have en feriebolig, mens andre forestiller sig, at boligen senere skal fungere som helårsbolig.

“Vi arbejder ud fra en tese om, at man aldrig køber den rigtige bolig i det forkerte område,” siger Tor Hvas.
En lejlighed kan have den rigtige terrasse, udsigt og planløsning. Men ligger den et sted, hvor hverdagen ikke passer til køberen, mister de kvaliteter hurtigt betydning.

Et nordisk blik på nybyggeri
Nybyggeri har været en central del af Developments.es siden begyndelsen.

Moderne arkitektur, åbne planløsninger, store vinduespartier og terrasser rammer ifølge Tor Hvas den smag, mange skandinaviske købere kommer med.

Samtidig tiltaler det mange, at en ny bolig typisk kræver mindre vedligeholdelse i mange år frem.
“Det kan lidt sammenlignes med forskellen på en ny og en brugt bil. Mange vil gerne have noget, som kan fungere i en årrække uden for meget vedligeholdelse.”

Developments.es arbejder også med alt fra fincaer i oplandet til færdigbyggede ældre og nyere boliger. Et køb gennem virksomheden betyder derfor ikke nødvendigvis, at kunden skal vente på overtagelse.
Fokus på nybyggeri har dog gjort det muligt at opbygge et detaljeret kendskab til projekter langs store dele af Costa del Sol og Costa Blanca.

Udfordringen for køberen er mængden.

“Der er titusindvis af boliger, og det kan føles som at finde en nål i en høstak. Derfor er en stor del af arbejdet at sortere, så kunden får præsenteret noget, der rent faktisk passer.”


Hvad ligger der foran havudsigten?
Særligt ved nybyggeri køber kunden ofte en bolig, der endnu ikke eksisterer.

Her spiller renderinger – computergenererede billeder af det færdige byggeri – en stor rolle. De viser arkitekturen, terrassen, poolområdet og den forventede udsigt.

Tor Hvas understreger, at salgsmaterialet er underlagt krav om at være retvisende. Alligevel findes der spørgsmål, som billederne sjældent besvarer.

Hvad ligger der på den tomme grund foran byggeriet? Hvor meget kan man høre vejen fra terrassen? Hvordan vender boligen i forhold til solen? Og hvordan er området at opholde sig i uden for højsæsonen?

“Det værst tænkelige eksempel er selvfølgelig, at der bliver bygget foran ens lejlighed, og så ryger havudsigten. Derfor ser vi på grundene omkring projektet og undersøger, hvad der kan ske der.”

Medarbejdere kan besøge projektet, filme området og vise omgivelserne under et onlinemøde. Der bliver også brugt droneoptagelser til at give en bedre fornemmelse af udsigten og placeringen.

“Hvor meget larmer det fra vejen ved siden af? Det kan man ikke se på salgsmaterialet, men det er ret vigtigt for, hvordan det er at opholde sig på sin terrasse.”

Corona ændrede boligjagten
Developments.es’ fokus på den digitale del af boligjagten tog for alvor fart under coronanedlukningen. Tor Hvas havde gennem årene set mange købere presse 20 eller 30 fremvisninger ind på få dage i Spanien. Resultatet var sjældent et bedre overblik.

“Når man afleverede folk ved hotellet, kunne de dårligt huske rækkefølgen på det, de havde set. Samtidig opstår tanken om, at der sikkert findes noget endnu bedre, som man ikke har set.”

Under nedlukningen begyndte han derfor at arbejde på en platform, der skulle give boligkøberen mulighed for at komme længere i processen hjemmefra.

På Developments.es kan kunden søge blandt projekter på Costa del Sol og Costa Blanca og se blandt andet placering, boligtype, prisniveau og status.

Virksomheden oplyser, at projektlisterne bliver kontrolleret løbende, så tilgængeligheden holdes så aktuel som muligt. Derefter kommer den personlige dialog.

Tre gode fremvisninger kan være bedre end 30
Inden kunden bestiller flybilletter, holder Developments.es

typisk onlinemøder, hvor områderne gennemgås på kort, ønsker bliver konkretiseret, og relevante ejendomme bliver sorteret frem. Dermed får en besigtigelsestur et andet formål.

Køberen rejser ikke til Spanien for at begynde boligjagten, men for at opleve de områder og boliger, som allerede ser rigtige ud på papiret.

“Så ser man måske tre, fire eller fem boliger, men til gengæld de rette. Man kommer ned for at få bekræftet noget, man allerede har arbejdet med hjemmefra.”

For Tor Hvas lukker det samtidig cirklen tilbage til den oplevelse, der var med til at starte virksomheden: køberen, der lander i Spanien for at se en bolig og først dér opdager, at annoncen ikke længere er aktuel.

Styr på hele købet
Selv når område og bolig er fundet, er der stadig en proces frem mod nøglerne. Skatter, købsomkostninger, fællesudgifter, betalingsrater og juridiske dokumenter adskiller sig fra det, en dansk boligkøber normalt møder hjemme.

Developments.es hjælper med at skabe overblik over forløbet og formidler kontakt til et advokatkontor, som kan repræsentere køberen juridisk.

“Folk vil gerne vide, hvad de går ind i. Hvornår skal man betale hvad? Hvilke ekstra omkostninger kommer der? Hvordan fungerer fællesudgifterne? Det er en del af at forstå købet fra start til slut,” fortæller Tor Hvas.
Developments.es tager ikke et særskilt honorar fra boligkøberen for rådgivningen.

Virksomheden modtager provision fra sælgeren eller bygherren, hvis en handel bliver gennemført.
Ifølge Tor Hvas er prisen på boligen den samme, som hvis køberen gik direkte til projektets salgskontor.
“Vores interesse er at finde en passende bolig i det rette område til en kunde. Om kunden køber det ene eller det andet projekt, er ikke særlig vigtigt for os. Opgaven er at have en god indgående forståelse af kundens prioriteter og de kompromiser, kunden er villig til at indgå.”

Efter ti år er Developments.es vokset til en virksomhed med lige over 60 medarbejdere og har aktiviteter på Costa del Sol, Costa Blanca og i Dubai.

Portugal er ifølge Tor Hvas blandt de muligheder, virksomheden undersøger, mens Spanien fortsat er hovedmarkedet.

For ham er drivkraften stadig tæt forbundet med hans egne år i Spanien.

“Jeg har selv boet i Spanien med min familie i en længere årrække og oplevet, hvad det giver at leve mere ude og være under varmere himmelstrøg. Det var nogle fantastiske år for os.”

“Det, der motiverer mig, er at drive en god langsigtet forretning med glade kunder og at hjælpe andre professionelt på vej, så de kan opleve livet i varmen.”

Læs mere på Developments.es

Tag direkte kontakt til Dansk Mægler

Martin Vesth
+45 89 87 77 10
martin@developments.es

Costa Blanca / Alicante:

Steen Koldsø
+45 89 87 23 61
steen@developments.es

Dubai / UAE:

Henrik Lundkvist
+971 58583 8812
henrik@newbuildproperties.com

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest