Verdens mest komplicerede ur

Vacheron Constantin præsenterede et helt enestående nyt ur under Watches & Wonders dette forår.
Uret er med sine 2.877 dele og 63 komplikationer det mest avancerede i verden.

Sponsoreret indhold

Det schweiziske urmærke Vacheron Constantin har lige siden grundlæggelsen i 1755 stræbt efter at konstruere komplicerede ure, og den dag i dag kan mærkets urmagere stadig blive ved med at udvikle nye mekaniske mesterværker. Det fik vi et bevis på i april måned, da Vacheron Constantin under verdens største urmesse, Watches & Wonders i Genève, præsenterede verdens mest komplicerede ur til dato.

Avanceret lommeur
Der er tale om et gedigent lommeur, der måler ca. 9 cm i diameter og godt 5 cm i tykkelsen, og de 960 gram vejer godt til, hvis man rent faktisk putter det i lommen. Navnet lyder Les Cabinotiers – The Berkley Grand Complication. Navnet Berkely kommer af den ursamler der har bestilt det på alle måder unikke ur. Les Cabinotiers er selve værkstedet, hvor Vacheron Constantin fremstiller deres mest komplicerede og kunstneriske ure. Og når man kalder et ur for Grand Complication, betyder det, at urværket indeholder minimum tre avancerede komplikationer, ud over de gængse dag og dato.

63 komplikationer – ny verdensrekord
I dette tilfælde indeholder uret hele 63 komplikationer, inklusiv nogle af de allermest delikate, fx en triple-akse-tourbillon, en minute repeater (klokkespil) og en stribe astronomiske funktioner. Det er verdens-
rekord for et ur, og Vacheron Constantin overtager såmænd titlen fra sig selv – for ni år siden lancerede mærket nemlig en lidt simplere version af denne model. Lige siden har urmagerne i hovedkvarteret i Plan-les-Ouates (en forstad til Genève), arbejdet på at skabe en version, hvor der bl.a. også er blevet plads til en kinesisk evighedskalender, der er præcis frem til år 2200. Uret er blot fremstillet i det ene eksemplar, og prisen er ukendt.

Vacheron Constantin er ikke blot et af de ældste urmærker i verden med en uafbrudt produktion siden 1755, det er også indbegrebet af eksklusivt urmager. På atelieret uden for Geneve fremstilles i omegnen af 20.000 ure årligt.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest