Et Arabisk sommereventyr venter på dig i Dubai

Sponsoreret indhold

Det femstjernede One&Only Royal Mirage i Dubai er som at træde ind i en moderne version af 1001 nats eventyr. Her finder du al den luksus og komfort, som du kan tænke dig i et ferieparadis. Og rejser du om sommeren, er der masser af rabatter at hente, så du kan faktisk komme billigt afsted, lyder det fra det danske rejsebureau Discovery Travel.

Mange danskere er glade for at rejse til Dubai i vinterhalvåret, hvor temperaturerne typisk ligger omkring 25 grader, men der er faktisk også gode grunde til at rejse i sommermånederne, mener Michael Juhl, der er marketingchef i rejsebureauet Discovery Travel, hvor man har specialiseret sig i luksusrejser til hele verden. “Personligt synes jeg, der er perfekt om sommeren. Der er typisk 35-38 grader, og det er selvfølgeligt varmt, men til gengæld har man indrettet sig efter det. Jeg anbefaler et hotel som One&Only Royal Mirage, der bl.a. har masser af skyggeområder, og poolen er nedkølet, så vandet er forfriskende.”

Billigere i sommermånederne

Fordelen ved at rejse til Dubai om sommeren er, at det faktisk er lavsæson, netop fordi varmen ikke er for alle. Det betyder, at der er klækkelige rabatter at hente for både par og børnefamilier. “Dubai er et godt alternativ til Mauritius og Maldiverne, hvis man søger et luksusophold, og det er tættere på, fordi du kan flyve direkte på 6 timer. Det er også markant billigere, for mellem maj og oktober kan man bo to personer i et værelse på for ca. 2.000 kr. på et hotel som One&Only Royal Mirage. Det er lidt af et scoop, især fordi børn bor gratis i forældrenes værelse i sommermånederne. Rejser man som par, får man i stedet fri adgang til Club Loungen, hvor man bl.a. kan nyde gratis drinks, kanapeer, kaffe og te,” siger Michael Juhl.

Tre luksuriøse koncepter i ét resort

Hotel One&Only Royal Mirage er et femstjernet luksushotel, der ligger på en kilometer lang, privat strandfront langs den berømte Jumeirah Strand med udsigt over det fantastiske landskab ved The Palm Island Bay og blot få minutter fra både bykernen og Dubai Marina. Hotellets private område er kæmpe stort og rummer masser af grønne åndehuller, overdådigt anlagte haver og svalende poolområder.

Resortet er en gave til selv den mest kræsne gæst med hele tre forskellige koncepter: The Palace, Arabian Court og Residence & Spa. Uanset hvilket du vælger, er behandlingen royal, og alle steder er der fuld fokus på dit personlige velvære. Du mødes af den klassiske, arabiske stil, som man forbinder med 1001 nats eventyr og Orientens mystik med dramatisk arkitektur og smukke springvand i hotellets haveområde. “Det er stilfuld, laid back luxury. Jeg har selv lige været der og glæder mig allerede til at komme tilbage,” siger Michael Juhl.

Afslapning eller ørkeneventyr?

Dubai er i øvrigt andet og mere end shopping og storbyferie, for der er eksempelvis et væld af aktiviter i, under og på vandet at kaste sig ud i. Du kan også bruge mange timer med forkælende spa-oplevelser – eller besøge de lokale tennis-, golfbaner.

“Man kan også arrangere ture ud i ørkenen, hvor man kan surfe på klitterne eller køre rundt i buggyer. Og så vil jeg anbefale en tur op i Burj Khalifa for at nyde udsigten fra verdens højeste bygning. Eller det ikoniske Burj Al Arab, hvor man kan tage en drink på tagterrassen.”

Og er der én ting, du altid kan regne med i Dubai om sommeren, så er det, at vejret altid er godt: “Solen skinner konstant – det kan simpelthen ikke regne i Dubai om sommeren,” slutter Michael Juhl.

Se mere på www.discoverytravel.dk

Det femstjernede hotel byder bl.a. på klassisk, arabisk stil.
Der er hele 16 forskellige restauranter at vælge imellem –
her en autentisk, arabisk tagine-oplevelse.
Del artiklen:

Læs også