Ny kronograf placerer sig mellem glamour og gearskift

TAG Heuer har haft stor succes med at redesigne Carrera-kollektionen, så den både føles cool og moderne, og er tro mod det originale udtryk fra 1963. Nu er der netop kommet en version med klassisk panda-skive, der præsenteres af ambassadør Ryan Gosling.

Sponseret indhold

Når talen falder på klassiske kronografer, er der en kvartet, der særligt skiller sig ud: Omega Speedmaster, Rolex Daytona, Zenith El Primero og TAG Heuer Carrera. De blev alle udviklet i 1960erne og var inspireret af motorsportens verden, hvor hver eneste sekund som bekendt tæller, så derfor var præcision, holdbarhed og letaflæseligt design i centrum.

Carrera:
Inspireret af det vildeste racerløb
TAG Heuer Carrera kom til verden i 1963 (dengang hed mærket blot Heuer), og var designet af indehaver Jack Heuer, der fik ideen under 1962-udgaven af det klassiske 12-timers udholdenhedsløb på Sebring-
banen i Florida. Her stødte Jack Heuer ind i ægteparret Rodriguez, hvis to sønner begge var racerkørere. De fortalte om et vildt udholdenhedsløb, der var blevet kørt i 1950’erne i deres hjemland, Mexico: The Carrera Panamericana Mexico Road Race. Den unge Jack Heuer var selv en ivrig racerkører og blev straks grebet af ideen om at designe en kronograf inspireret af dette løb – og motorsport generelt – og således blev Heuer Carrera til.

TAG Heuer Carrera Chronograph (ref. CBS2216.BA0041). Pris 52.900 kr.

Redesignet i 2023
Gennem årene er Carrera kommet i et hav af varianter, og sidste år lancerede man en ny og redesignet version i anledning af 60 års jubilæet. Den nye Carrera lægger sig med sine 39 mm store stålkasse og rene skivedesign tæt op af originalen, men samtidig har man formået at gøre udtrykket moderne – bl.a. ved en fin feature, hvor glasset er hvælvet (glassbox), samtidig med at den yderste del af skiven laver en lille bule. Det betyder, at den yderste del af skiven med tachymeter-skalaen er meget let at aflæse, selv når du drejer uret og ser det delvis fra siden – som du typisk gør, når du kører bil.

Ny panda-model i 2024
I år er der kommet en ny version, hvor skiven er sølvfarvet med sorte registre, der giver den det populære panda-look. Uret er vandtæt til 100 meter, så der er tale om et alsidigt sportsur, der kan bruges til det meste. Hvor de originale Carrera’er fra 1960erne var forsynet med Valjoux-urværk, er det nu TAG Heuers eget kaliber Heuer 02, der ligger i motorrummet. Det blev udviklet inhouse i 2016, men er blevet justeret i den nye Carrera, hvor værket bærer navnet TH20-00. Fuldt optrukket yder det 80 timers gangreserve, så selv hvis du tager det af fredag efter arbejde, tikker det fint videre mandag morgen.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest