Bulova præsenterer rendyrket retroæstetik

Den nye Super Seville trækker på sin forgænger fra 1970erne, og den 38 mm store firkantede TV-kasse giver et markant udtryk på håndleddet. Indvendigt ligger Bulovas berømte højpræcisions kvartsværk, Precisionist.

Sponsoreret indhold

Tilbage i 1970erne opnåede Bulova stor succes med modellen Super Seville, som på mange måder var et prismæssigt attraktivt alternativ til Rolex Day Date, da de to designs mindede en del om hinanden, bl.a. med ugedagen i toppen af skiven, den riflede krans og kyklopglas over datoen. Bulovas model levede et langt og godt liv, inden den udgik af sortimentet i starten af 1990erne, men her i 2024 har mærket valgt at genopfinde Super Seville.

Inspireret af 1970erne
Selvom navnet er det samme, er der dog tale om et helt ur. Hvor den oprindelige model var rund, er den den nye kasse inspireret af den populære tv-kasseform fra 1970erne. Funktionen med ugedag er forsvundet, så nu er det et klassisk ur med blot tid og dato. Af designmæssige features hentet fra originalen kan fremhæves den riflede krans, kyklopglasset ved datoen kl. 3, de enkle indekser og visere samt den integrerede 3-leds lænke i rustfrit stål.

Ultrapræcist kvartsværk
1970ernes Super Seville blev drevet af et automatisk værk, men den nye inkarnation er udstyret med Bulovas eget højpræcisions kvartsværk, Precisionist, der vibrerer ved imponerende 262 kHz – altså 262.000 gange i sekundet. Det er 8 gange så mange vibrationer, som et standard kvartsværk, og det sikrer en højere præcision, sådan at du blot taber/vinder få sekunder om året.

En helt konkret og synlig fordel ved Precisionist-værket er den helt flydende bevægelse af sekundviseren, der glider næsten kontinuerligt som i mekaniske ure. I ure med traditionelle kvartsværker bevæger sekundviseren sig én gang i sekundet, hvilket giver en hakkende bevægelse. Desuden er Precisionist-værket designet til at være mere modstandsdygtigt over for temperaturændringer, hvilket sikrer præcision i forskellige miljøer og under forskellige klimaforhold.

Amerikanske rødder
Bulova er oprindeligt et amerikansk urmærke, der blev grundlagt i 1875 af Joseph Bulova i New York. Mærket har altid været kendt for sit fokus på præcision, og i 1960 revolutionerede Bulova urindustrien med Accutron, verdens første elektroniske ur med stemmegaffelteknologi. Bulova har også en stærk tilknytning til rumfart, da et af deres ure blev båret på månen af astronauten Dave Scott under Apollo 15 missionen. I dag ejes Bulova af japanske Citizen Watch Co., der købte mærket i 2008.

Bulova Super Seville 38 mm stål (ref. 96B439). Pris 4.499 kr.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest