Verden er i farver hos Milas Jewellery

Guldsmed Minna Lund har i snart 30 år fremstillet håndlavede smykker med masser af farvede perler og ædelsten. Hun vælger og sammensætter dem med både hjerte og faglighed, og resultatet er små smykkeeventyr, som man let kan forelske sig i. Vi har spurgt hende, hvorfor farver fylder så meget.

Sponsoreret indhold

Der er mange farver i dine smykker, hvordan kan det være?
“Jeg kan nærmest ikke lade være. Farver har altid haft betydning for mig, og jeg tror, at farver er vigtige for mennesker. Jeg bor også med mange farver, og når det kommer til mit fag og min kreativitet, er der for mig en kæmpe gave i naturens materialer. Det kan være en blodrød granat eller en akvamarin i inciterende lyseblå. Det kan være grønne turmaliner i et uendeligt antal nuancer. Det er som at være Aladdin i hulen fyldt med skatte.”

Hvordan vælger og sammensætter du sten og perler?
“Jeg vælger med hjertet, med intuition og med faglighed. Jeg sammensætter med åbent sind, leger og lader mig inspirere. Målet er vel altid at skabe skønhed, fremhæve skønhed. Og med snart 30 år med egen “skattekiste” er der altid meget at lege med og blive inspireret af. Vi kigger tit i en af æskerne med sten og lader lysten bestemme, hvad vi vælger at gå i gang med, og hvilket smykke en flot safir skal blive til.”

Hvad siger du til kunder, der er vant til mindre farverige smykker?
“Tænk. Mærk. Prøv hele butikken. Leg med. Tag billeder. Og gå hjem og tag en tænkepause. Lad os se, hvad du ikke kan glemme – er det den rosa perle eller den tyggegummipink turmalin eller noget helt tredje? Det er sjovt at lade tiden arbejde lidt, at se en kvinde forelske sig, måske i en sten der ikke endnu sidder i et smykke, men skal undfanges i en ny drøm. Det er et lille eventyr. Hver gang.”

Guldsmed Minna Lund grundlagde Milas Jewellery i Kompagnistræde i hjertet af København for mere end 29 år siden. I dag driver Minna Lund både Milas og nabobutikken M by Milas (med herresmykker) sammen med sin datter, guldsmed Vigga Lund.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest