Skjult bag moderne facader og travle gader på Frederiksberg lå en glemt historisk skat og ventede på at blive genopdaget. Ejendommen Falkonergården, der har overlevet næsten 350 år, har i stilhed bevaret sin oprindelige karakter, skjulte skatte og en kongelig historie. Efter en omfattende treårig restaurering fremstår bygningen nu som et monument over fortiden, præget af både kongelige jagtfalke, ældgammelt bindingsværk og guldalderens kunst.
Et kongeligt liebhaveri gemt bag tidens lag. Historien om Falkonergården går tilbage til Kong Christian d. 5., der i slutningen af 1600-tallet ønskede sig et sted til opdræt af hvide islandske jagtfalke. Falkene, en luksuriøs gave til udenlandske kongelige og fyrster, blev opdrættet her på gården, og bygningens oprindelse og forbindelse til kongehuset satte varige spor i lokalområdet. I dag minder Frederiksbergs byvåben med de tre hvide falke og navne som Falkoner Allé om denne tid. Men Falkonergårdens egentlige rolle i dansk historie har indtil nu ligget begravet, bogstaveligt talt, under lag af puds og tidens forfald.
Et næsten umuligt projekt – men en hjerteopgave
Ejendomsselskabet Atelier Haven ApS overtog Falkonergården i 2019, og hvad de mødte, var ikke for de svage sjæle. “Bygningen var i ekstremt dårlig stand med store huller i taget, en faldefærdig førstesal og en hårdt medtaget stueetage,” fortæller Martin Wheeler, som sammen med sine partnere Karsten og Erik Krøyer tog hul på et restaureringsarbejde, der skulle vise sig både udfordrende og dybt fascinerende. Kun den nederste del af bindingsværket var beskadiget, fordi det tidligere var pudset over med cement, som viste sig at være en uegnet behandling, men mange originale bygningsdele blev bevaret gennem nænsom restaurering.
Men under de mange lag af historie og tidens slid åbenbarede bygningen gradvist sine skjulte skatte. Arkitekt MAA Søren Vadstrup, specialist i restaurering af historiske bygninger, blev tilkaldt for at genskabe bygningens oprindelige udtryk.
“Da vi begyndte at pille lagene væk, kom bindingsværket til syne, og vi indså hurtigt, at dette projekt var noget helt særligt,” forklarer Martin Wheeler. Det var her, de begyndte at opdage Falkonergårdens unikke detaljer, såsom de oprindelige 9-ruders vinduer fra 1690’erne og smedejernsbeslagene på vinduerne, der bærer motiver af falkefjer og kongekroner – små, men betydningsfulde detaljer, der fortæller om kongelig storhed og håndværk fra en anden tid.
En glemt skat af Christen Købke genopdages
Da håndværkere fjernede lag af maling og spartelmasse i husets pompejanske havestue, trådte et bemærkelsesværdigt kunstværk frem i lyset. På loftet var der et maleri af ingen ringere end den danske guldaldermaler Christen Købke.
Selvom værket, der skildrer en engel ridende på ryggen af to delfiner, hele tiden har været synligt, var dets oprindelse ukendt, indtil en række undersøgelser fastslog kunstnerens identitet. Konservator Anne Jonstrup Simonsen, som stod for restaureringen, siger om fundet:
“Det er sjældent at finde et originalt Købke-maleri i private hjem.” Resten af havestuens dekorationer på vægge og lofter havde derimod været tildækket af mange lag maling, indtil de nu blev fritlagt og restaureret.
Christen Købke, som anses for en af guldalderens mest betydningsfulde malere, skabte dette værk i 1845, mens huset var hjem for en lokal sæbefabrikant. Loftsmaleriet afspejler Købkes særlige talent og tilknytning til stedet og er endnu et bevis på Falkonergårdens kulturelle og historiske rigdom.
Bæredygtig genoplivning med respekt for historien
Restaureringen af Falkonergården har været en opgave, der krævede en særlig respekt for klassiske byggemetoder. Arkitekt MAA Søren Vadstrup har stået for den udvendige restaurering af facader, døre, vinduer, tag og kviste, så mest muligt af disse elementer kan bevares for eftertiden. Stueetagens gulve, vægge, lofter, døre, forsatsvinduer og den pompejanske havestue blev ligeledes beskrevet og projekteret af Søren Vadstrup, mens arkitekt MAA Søren Stærmose rådgav om de øvrige indvendige arbejder.
Valget af traditionelle og klassiske materialer som luftkalkmørtel, hvidtekalk, linoliemaling, tjæret værk og ægte tømmer har gjort restaureringen både bæredygtig og autentisk. Disse materialer består af naturens egne ressourcer – hørfrøolie, trætjære, lerholdige kalksten og naturlige farvepigmenter fra jord og planter – og indeholder hverken plastik eller andre tilsætningsstoffer. “Behandlingen sikrer en lang holdbarhed for bygningsdele og bygninger, hvilket i sig selv er en definition på bæredygtighed,” siger Martin Wheeler. “Lang levetid sparer på CO₂, reducerer spild, og minimerer brugen af naturressourcer som ler, sand, kalksten og råolie.”
Fremtiden for Falkonergården – et åbent kapitel
Fremtiden for Falkonergården er endnu uvis og afhænger nu af, hvem der bliver den kommende ejer af denne historiske bygning. Vil det være en kulturpersonlighed, som ønsker at bevare og formidle historien videre, en institution, der ser potentialet i at anvende huset til udstillinger, foredrag og åbne arrangementer, eller måske som en æresbolig? Mulighederne er mange.
Uanset hvad vil Falkonergårdens restaurering stå som et forbillede på, hvordan fortidens arkitektur kan få nyt liv med respekt for klassisk håndværk og bæredygtige metoder.
Bevaring af kulturhistoriske bygninger
Hvad er kulturhistoriske bygninger? Ejendomme med historisk, arkitektonisk eller kulturel betydning, som ofte afspejler en tidsperiode, byggestil eller kendt person.
Hvorfor bevarer vi dem? Bevaring fastholder lokal kultur og styrker kulturel identitet, hvilket kan tiltrække turisme og økonomiske fordele.
Bevaringsmetoder
Restaurering: Genskaber bygningens oprindelige udseende med traditionelle materialer.
Renovering: Fornyelse med moderne funktioner, samtidig med at historiske træk bevares.
Rekonstruktion: Genskabelse af tabte bygningselementer baseret på historisk dokumentation.
Bæredygtighed
Brug af naturlige materialer som kalkmørtel og træ giver bygningerne mulighed for at “ånde,” hvilket forlænger deres levetid og mindsker vedligeholdelse.
Udfordringer
Bevaring kræver specialviden og kan være kostbart samt udfordrende ift. moderne bygningsreglementer og energieffektivitet.
(Baseret på viden fra bl.a. Slots & Kulturstyrelsen)
