Bucherer Masterworks – en hyldest til det fineste urmageri

Hos en række eksklusive urbrands gør man en dyd ud af at holde urmagertraditionen i live og præsenterer løbende ekstremt komplicerede og fascinerende ure. En del af dem kan opleves i afdelingen Masterworks i otte af Bucherers butikker verden over.

Sponsoreret indhold

Bucherer er en af verdens største forhandlere af eksklusive, mekaniske ure. Virksomheden har en historie, der går mere end 100 år tilbage, og gennem årene har Bucherer bl.a. arbejdet tæt sammen med de fleste af de kendte schweiziske brands. På den måde har Bucherer været med til at formidle urhistorien over flere epoker – fra lommeurene over de uundværlige armbåndsure i det 20. århundrede og frem til vore dages fascination for håndværket i analog tidsudmåling. Derfor føler man også en forpligtelse til at repræsentere det ypperste af det ypperste inden for ‘haute horlogerie’, altså finere urmageri.
I flere af deres butikker verden over er der derfor nu blevet indrettet særskilte afdelinger kaldet Masterworks, hvor du kan opleve ekstremt komplicerede ure med eksempelvis tourbilloner, evighedskalendere og ekstravagante stensætninger.

Det er Olivier Gantenbein fra Bucherers hovedkontor i Luzern, der har haft ansvaret for at udvikle konceptet over de sidste 2½ år, og han siger, at det handler om at præsentere håndværket og mestrene bag: “Målet med Masterworks er at samle et udvalg af helt unikke mesterværker. Vi er stolte over at være eksperter på området, og vi har kurateret et udvalg, hvor håndværk, kreativitet og innovation er i højsædet.”

Urene fra hhv. Armin Strom, Ulysse Nardin og Girard Perregaux er fine eksempler på innovativt urmageri fra øverste skuffe.

Et moderne mødested for urentusiaster
I dag er der otte permanente Masterworks-udstillinger, bl.a. i Genève, London og New York, og de er indrettet som moderne, uformelle loungeområder, hvor du i ro og mag kan studere de mekaniske mesterværker på nært hold. Det er muligt at booke en aftale, men du kan også bare komme ind fra gaden for at høre mere. Fra Bucherers side er tanken, at det skal være det ultimative mødested for samlere og entusiaster.

“Mange kender Bucherer for det store udvalg af ure, men det er ikke alle, der ved, at vi også kan fremvise de fineste high end-ure med fx evighedskalender, tourbillon eller skeletteret skive. Det vil vi gerne bruge tid på at fortælle om i vores Masterworks, hvor man i rolige rammer kan høre mere om, hvad de forskellige typer af ure kan,” forklarer Olivier Gantenbein.

Smukke ure prydet med ædelsten fra hhv. Jacob & Co, Biver og Carl F. Bucherer.

Håndplukkede nichebrands og topmodeller fra de store
Udvalget af ure tæller både topmodeller fra store, etablerede mærker samt eksempler på, hvad de uafhængige nichebrands kan præstere. Du finder bl.a. modeller fra Armin Strom, Czapek, Hautlence, Jacob & Co, Laurent Ferrier, Ressence, Urwerk og L’Epée – mærker der ikke producerer så frygtelig mange ure om året (typisk fra 500 og op til 5.000 stk.), men til gengæld tager det meget seriøst, at hvert eneste ur er skabt med passion for urmageriets historie.

“Her handler det ikke så meget om brandet og produktet som sådan, men i højere grad om menneskene og mekanikken bag. Vi vil gerne udvide vores kunders horisont ved at forklare, hvad der er unikt ved de enkelte modeller,” siger Olivier Gantenbein.

Indtil videre er der ikke en permanent Masterworks i den københavnske Bucherer-butik, men der er et lille område med Masterworks-ure udstillet. Desuden kommer Bucherers schweiziske team jævnligt forbi med et roadshow, hvor du kan opleve flere eksempler fra samlingen – senest var de i København i sommer, og ifølge Olivier Gantenbein er det planen at lægge vejen forbi i 2025 også. Ellers kan du glæde dig over, at der i forvejen er meget eksklusive modeller at se i Bucherer København, bl.a. fra H. Moser & Cie., IWC og Girard Perregaux – så er du urinteresseret, er der altid en god grund til at kigge forbi butikken.

Det uafhængige brand H. Moser & Cie. har specialiseret sig i komplicerede ure, der ser ukomplicerede ud. Her er det en smuk og minimalistisk model med både minute repeater og tourbillon.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste

Seneste nyt om biler

Altid up-to-date om bilbranchen