Bag kulissen hos BOLOU – hvor smykker får liv

I BOLOUs værksted glimter guldet under de trænede hænder på Jochen Wolfgang Neustädter. Hver fil, hver polering er et skridt tættere på perfektion. Her er smykker ikke bare smykker – de er kunstværker, skabt til at fortælle en historie. Sammen med Bolette Louise Sig Mathiasen har han bygget et univers, hvor tradition og innovation smelter sammen i forfinede designs.

Sponsoreret indhold

Jochen Wolfgang Neustädter er ikke hvem som helst. Hans uddannelse i Tyskland er blandt de mest anerkendte i verden, og hans rejse fra svendeprøve til mesteruddannelse har formet ham til en af Europas dygtigste guldsmede. I hans arbejde fornemmer man den tyske præcision, kombineret med en kunstnerisk finesse, der gør hvert smykke unikt. Hans vej til Danmark var ikke planlagt. Efter en periode i Jylland, hvor han mødte sin danske kone, slog han sig ned på Sjælland. Her blev han hurtigt en nøglespiller i den danske smykkebranche og trådte i 2017 ind i BOLOU som værkstedsleder og designer. I dag er hans ekspertise og håndværk uadskillelige fra brandets identitet.

Smykker med skjulte funktioner og gennemtænkte detaljer
BOLOU handler ikke om hurtige løsninger eller masseproduktion. Jochen Wolfgang Neustädter arbejder ud fra en filosofi, hvor kun det bedste er godt nok. Mange af hans designs indeholder skjulte funktioner – et vedhæng kan åbnes og transformeres, en perle kan bevares intakt i et speciallavet vedhæng uden at blive gennemboret. Alt er gennemtænkt til mindste detalje.

“Han er en sand specialist i sit felt,” siger Bolette Louise Sig Mathiasen. “Hans håndværk er så nøjagtigt og gennemtænkt, at hvert smykke bliver et lille kunstværk med sjæl.”

Eksklusivt håndværk med international gennemslagskraft
BOLOU begyndte som en boutique i 2006, men har gennem årene vokset sig langt større. Med Jochen Wolfgang Neustädter som en del af teamet blev værkstedet udvidet i 2017, og siden da er BOLOU vokset markant. I 2020 tog brandet endnu et skridt og lancerede en eksklusiv online platform, hvor kunder kan udforske BOLOUs egne kollektioner samt smykker fra det italienske luksusbrand FOPE, som BOLOU er skandinavisk eneforhandler af.

“Vi er en gruppe passionerede specialister med håndværket i blodet,” siger Bolette Louise Sig Mathiasen. “Vores mission er at skabe unikke smykker, der kan fortælle en historie i generationer.”

Håndværk uden kompromis
Hos BOLOU bliver næsten alt skabt fra bunden – i hånden. Jochen Wolfgang Neustädter er en af de få, der stadig smeder materialerne manuelt i stedet for at støbe dem. Det giver smykkerne en unik styrke, elasticitet og finish.

“95 % af hans smykker er håndsmedet,” forklarer Bolette Louise Sig Mathiasen. “Det er en sjældenhed i dag, hvor mange foretrækker støbning for at spare tid og penge.”

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest