Når lyset flytter ind

Hos VICA Danmark bygger man ikke bare med glas. Man bygger rum, hvor livet og lyset får lov at fylde.

Sponsoreret indhold

Rundt omkring i de danske parcelhushaver og ved klassiske patricierejendomme står mange af de byggerier, hvor VICA Danmark har sat sit fingeraftryk. Ikke i form af larmende facader eller prangende skiltning, men i form af diskrete, gennemtænkte glasbygninger, som lukker lyset ind – og skaber plads til både nærvær og ro.
Siden 2004 har den jysk funderede virksomhed arbejdet med én ambition: at gøre det lettere at være udenfor, selv når man er indenfor. Det har ført til mere end 10.000 projekter landet over – og en tilgang til byggeri, der handler mindst lige så meget om mennesker som om materialer.

To tømrere og én idé, der voksede
Det hele begyndte med en irritation. Eller rettere – en lyst til at gøre noget bedre. Carsten Piihl og Anders Christiansen var begge uddannede tømrere og havde bemærket, at de fleste udestuer fra 80’erne og 90’erne var noget, man mest lukkede døren til.

“Vi ville vise, at det godt kunne gøres anderledes. At et glasrum kunne være arkitektonisk smukt og praktisk på samme tid. Dengang var udestuer lidt udskældte. Men vi kunne se, at der var en længsel hos folk efter at være mere udenfor – uden at fryse,” fortæller Carsten Piihl.

De første projekter blev til i baghaver og på villaveje. Men snart begyndte efterspørgslen at vokse – og visionen med den.

En ny måde at bruge hjemmet på
I dag er det ikke længere kun solen, der trækker folk ud i glasrummet. Det er rummet i sig selv. Mange kunder indretter sig med spiseborde, bogreoler, kontorhjørner eller hobbyområder – og bruger det året rundt.
“Nogle bruger det som et sted, hvor man ikke må have skærme. Andre holder juleaften derude. Vi har også set kunder, der bruger det som hjemmegym eller samtalerum for teenageren og mor,” siger Carsten Piihl og tilføjer: “Ikke fordi det er nødvendigt – men fordi det giver mest mening i hverdagen.”

Hos VICA Danmark ser man desuden en voksende tendens til, at kunder fravælger det klassiske sommerhus og i stedet investerer i et fuldisoleret orangeri.

“Det er ikke alle, der vil køre langt i weekenden. Vi møder flere og flere, som siger: Vi har lavet vores eget fristed i haven. Det er her, vi samles nu – og vi bruger det hver dag.”

Lyset som løftestang for trivsel
Virksomhedens løsninger handler dog ikke kun om æstetik og hygge.
Flere af projekterne er skabt med tanke på trivsel og velvære – og med dokumenterbar effekt.
“Vi har bygget til plejecentre, skoler og hospitaler. På Vejle Sygehus har vi for eksempel lavet et rum til hudkræftpatienter,” siger Carsten Piihl.

Flere skoler og plejehjem har også fået opført glasbygninger, hvor eleverne kan trække sig tilbage og arbejde i ro og lys, og beboerne kan slappe af med en hyggestund i læ for det lunefulde danske vejr.

Fra arkitektens skitse til færdigt frirum
Der er sket noget med danskernes forhold til tilbygninger. Det mærker VICA Danmark tydeligt – især i samarbejdet med arkitekter.

“Tidligere blev glasrum ofte tænkt ind bagefter. I dag bliver de integreret fra begyndelsen. Vi oplever, at mange private og arkitekter har et stort fokus på helhed, farver og materialevalg. Folk vil ikke bare have noget, der fungerer – de vil have noget, der klæder huset,” fortæller Carsten Piihl.

Produktsortimentet spænder bredt lige fra klassiske udestuer, orangerier og drivhuse til mere moderne pergolaer og andre typer af overdækninger. Og selvom VICA tilbyder standardmodeller, er langt de fleste løsninger i dag individuelle – tilpasset hver eneste kunde.

Carsten Piihl og Anders Christiansen, begge ejere af VICA Danmark

En gennemtænkt proces fra første møde til sidste detalje
VICA Danmark tilbyder en komplet løsning – fra showroom til færdigmonteret bygning. Kunderne kan besøge showrooms i Kolding, Køge og Aalborg og se virkelige eksempler – møbleret og integreret, så man fornemmer, hvordan det føles at være i rummet.

Herefter følger rådgivning, tekniske opmålinger, 3D-visualiseringer, hjælp til byggetilladelser og selve byggeriet.
“Vi har mange kunder, der siger: ‘Vi vil gerne have det hele løst’. Og så tager vi os af alt. Vi har byggeleder på, som følger projektet tæt og sørger for, at alt spiller. Det skal være nemt at sige ja – og trygt hele vejen,” siger Carsten Piihl.

En ny type fællesskab
Det er ikke kun i private hjem, at glasbygninger skaber værdi. Også i boligforeninger, restauranter og erhvervslivet oplever VICA Danmark stigende efterspørgsel.

“Vi har lavet orangerier til boligforeninger, som bliver brugt til beboermøder, fællesspisninger og fødselsdage. Det giver et helt nyt fællesskab. Og vi ser hoteller og restauranter, der udvider med overdækkede serveringsområder, som kan bruges året rundt,” fortæller Carsten Piihl.

For nogle restauranter har investeringen endda vist sig at være en god forretning.

“Vi har haft kunder, der har tjent deres investering hjem på under ét år – fordi de nu kan tage imod gæster året rundt. Det giver ekstra kapacitet og højere omsætning. Og for gæsterne er det en oplevelse at sidde i lyset.” Og erhvervsdomiciler bruger glasbygninger som moderne møderum, der tilfører energi og luft i en ellers tæt hverdag.

Bæredygtighed i praksis
Hos VICA Danmark fylder bæredygtighed mere og mere. Ikke kun i valg af materialer – men også i hele tankegangen. Derfor er virksomheden bl.a. også ISO-certificeret indenfor miljø (ISO 14001) og arbejder aktivt med at integrere ESG-hensyn i sit virke, hvor arbejdsmiljø (ISO 45001) og kvalitet (ISO 90001) også er væsentlige parametre i bestræbelserne på at sikre en ansvarlig drift og levere værdi til kunderne.

“Vores produkter er designet for adskillelse, som forenkler muligheden for genbrug, og materialerne er genanvendelige. Derudover tilbyder vi energiglas med solafvisning, selvrensende overflader og intelligent varmeisolering,” siger Carsten Piihl.

Plejeboliger Æblehaven, Hårby

Et rum til det vigtige
Spørger man Carsten Piihl, hvad det hele egentlig handler om, er svaret enkelt: Det handler om liv.
“Det er ikke som en sofa eller et køkken, man skifter ud hvert tiende år. Det er noget, der bliver. Et rum, man tager i brug og giver mening – både for dem, der bor der, og dem, der kommer på besøg.”

Og måske er det netop det, VICA Danmark har bygget i over 20 år. Ikke bare glasrum – men rum til det, der betyder noget.

Læs mere på www.vica.dk

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest