uno form fornyer designarven med Cream White

uno form har i over 50 år været synonym med dansk køkkendesign i topklasse. Arne Munchs
originale design fra 1968 med de ikoniske fingertappede forrammer er stadig kernen i kollektionerne. Men uno form står aldrig stille. De forfiner og tilpasser løbende, så designarven holdes levende. Det er denne blanding af respekt for fortiden og blik for fremtiden, der nu manifesterer sig tydeligt med lanceringen af den nye nuance, Cream White.

Den elegante farve skaber en varm og lys atmosfære, der passer perfekt til moderne hjem og samtidig understreger virksomhedens kontinuerlige arbejde med at opdatere og forfine deres klassiske designtradition.
Farven møder nutidens efterspørgsel efter lyse køkkener med personlighed – uden at virke klinisk.

En ny farve, der rammer tidens behov
Cream White giver det klassiske hvide et blødere, varmere udtryk. Ifølge Peter Bisgaard, Brand Director hos uno form, rammer farven noget helt særligt:

»Cream White er mere subtil end den klassiske hvide farve, men samtidig mere lys og let end grå nuancer. Cream White rammer en perfekt balance mellem det sikre og det elegante. Det er en farve, der føjer en diskret elegance til indretningen og passer perfekt ind i et moderne hjem, hvor man ønsker et lysere udtryk, men stadig med et strejf af varme,« siger Peter Bisgaard.

Cream White spiller naturligt sammen med alle træsorter og alle de varmere metaller som bruneret messing, kobber og messing. Helheden er luksuriøs på en afdæmpet måde, der matcher både moderne bylejligheder og rummelige familiekøkkener.

Ove Terkildsen, filialchef i uno form, oplever, at flere kunder søger netop denne balance
»Folk vil gerne have noget lyst og venligt, men uden at det bliver køligt. Cream White giver netop det. Når farven kombineres med materialer, der får patina over tid, får man et køkken, der lever med hjemmet og familien. Det handler om at skabe et rum, der føles ægte – ikke bare noget, der ser godt ud i et katalog, men som fungerer i dagligdagen,« siger Ove Terkildsen.

Fokus på helhed og personlige detaljer
Materialerne er nøje udvalgt: kobber, messing, glødestål, træ og marmor – materialer, der ældes smukt og får karakter med tiden. Det handler ikke blot om æstetik, men også filosofi. uno form ønsker at skabe køkkener, der holder i generationer. Hver ridse og nuance fortæller en historie om livet, der leves.

»Vi vælger materialer, der bliver en del af hjemmet. Et uno form-køkken skal holde til hverdagens brug og samtidig bare blive smukkere år for år,« forklarer Ove Terkildsen.

Hos uno form får kunderne altid personlig rådgivning fra start til slut. Det handler ikke kun om fronter og bordplader, men om hele rumoplevelsen. Farver, materialer, belysning og små detaljer skal spille sammen.
»Vi hjælper gerne med at skabe en helhed, hvor belysning, møbler og køkken går op i en højere enhed. Det skal ikke bare være et køkken, men et rum, der fungerer i hverdagen og føles som hjem. Det er der, vi virkelig gør en forskel. Vi tager os tid til at lytte og forstå, og det mærkes tydeligt i det endelige resultat,« siger Ove Terkildsen.

Tryghed og tidløst design
uno form leverer danskproducerede kvalitetskøkkener med klassisk design, der har bevist sin værdi over tid. Netop dette giver kunderne tryghed, når de investerer i et uno form-køkken. Det handler om sikkerhed og tillid til et brand, der siden 1968 har stået for tidløst design og kompromisløs kvalitet.

Med introduktionen af Cream White viser uno form, at klassisk design ikke behøver være statisk. Det kan udvikle sig i takt med tidens krav uden at miste sit fundament. I stedet for blot at lancere nye produkter handler det om at fastholde et klart designprincip og lade det tilpasse sig nye behov.

Dermed beviser uno form endnu engang, at de efter mere end et halvt århundrede stadig står stærkt i dansk køkkendesign. Med lanceringen af Cream White holder de designarven levende og relevant med blik for nutidens behov og fremtidens hjem.

Læs mere på www.unoform.dk

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest