Longines sportsur med et stænk af guld

Den populære Spirit Flyback-kollektion fra Longines udvides nu med to modeller i grøn og brun, hvor indekser og detaljer er af 18 karat guld/rosaguld.

Sponsoreret indhold

Longines Spirit-kollektionen blev lanceret for fire år siden som en hyldest til de modige mænd og kvinder, der begav sig på eventyr i flyvningens ungdom. Inspirationen til formsproget er derfor hentet fra flyvemaskinernes verden og traditionen for piloture med letaflæselige skiver og en stor krone på siden af kassen.

Nu med gyldne detaljer
Spirit blev hurtigt en populær kollektion for Longines, der derfor har udvidet den med en række modeller, bl.a. en kronograf med flyback-funktion, der blev lanceret sidste år. Her i august kom der så to helt nye varianter, dels en model med grøn skive og detaljer i 18 karat gult guld, dels en model med brun skive og detaljer i 18 karat rosaguld. Som tidligere måler den 42 mm og er udført i stål med keramisk krans og safirglas både på toppen og på bagkassen. Kronen og de to trykknapper til kronografen er udført i 18 karat guld, mens visere og indekser er belagt med Super-LumiNova® Old Radium, der sikrer optimal læsbarhed i al slags belysning.

Uret er nok tænkt som et pilotur, men det er stadig vandtæt til 10 bar (100 meter), så det kan holde til lidt af hvert. Begge modeller er tilgængelige med en grøn eller brun læderrem, der matcher urskivens farve. Remmen har en dobbeltsikret foldelukning (butterfly-clasp) med mikro-justeringssystem.

Mekanik med høj præcision
Når du vender uret om, kan du gennem glasbagkassen beundre det automatiske værk, kaliber L791.4, der er modstandsdygtigt over for magnetiske felter og kronometer-certificeret af COSC (Contrôle Officiel Suisse des Chronomètres). Det sikres bl.a. ved hjælp af en balancefjeder af silicium og andre innovative komponenter, der gør det ti gange mere modstandsdygtigt over for magnetiske felter end ISO 764-referencestandarden.

Samtidig får du en imponerende gangreserve på 68 timer

Flyback what?
Urene her er som navnet signalerer forsynet med en flyback-kronograf, der er en avanceret stopursfunktion. I modsætning til en traditionel kronograf, hvor sekundviseren skal stoppes, nulstilles og genstartes ved tre separate tryk, gør flyback-funktionen det muligt for viseren at ‘flyve’ øjeblikkeligt tilbage til nul og begynde at måle tiden igen med blot et enkelt tryk på knappen. Denne funktion er særligt nyttig i situationer, hvor præcision og hurtighed er afgørende, fx hvis man sidder i cockpittet af et fly og skal time distancer. Eller hvis du skal tjekke, hvor hurtigt dit barn svømmer frem og tilbage i svømmebassinet.

Flyback-komplikationen blev faktisk opfundet af Longines i 1925, selvom de først fik patent på den i 1936. Det er med andre ord næsten 100 år siden, og Longines fortsætter dermed en lang tradition på området.

Longines Spirit Flyback
(ref. L3.821.5.59.2).
Pris 52.150 kr.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste

Seneste nyt om biler

Altid up-to-date om bilbranchen