Hvis du drømmer om at opleve det bedste af det sydlige Afrika på en meget komfortabel vis, er en togrejse med det luksuriøse Rovos Rail sagen. Her kan du nyde landskaberne drive forbi din private kupé eller fra spisevognen, hvor du både finder delikate retter og de bedste sydafrikanske vine.
Sponsoreret indhold
Togrejser er blevet populære igen, og hvis du har lyst til at opleve en af de mest gennemførte former for togferie, så byder sydafrikanske Rovos Rail på en stribe enestående rejser, der kombinerer storslåede naturoplevelser, historiske seværdigheder og gastronomiske højdepunkter. De elegante og fint restaurerede vintage-tog fungerer som et rullende femstjernet hotel med al den komfort, du kan ønske dig. Rutenetværket dækker ikoniske destinationer som Cape Town, Victoria Falls og Dar es Salaam.
Indehaver af Livingstone Safari, Carsten Mejlgaard, har selv været med flere gange, og han anbefaler det varmt til livsnydere på udkig efter noget helt særligt: “Første gang jeg rejste med Rovos Rail, tænkte jeg: Det er den mest gennemførte hoteloplevelse, jeg nogensinde har oplevet. Det er den oplagte rejseform for livsnydere, der vil prøve lidt af hvert i deres ferie og samtidig sætter pris på den eksklusive colonial style. Man føler det, som om man lever et par dage i 1930erne, så det er en tidsrejse på flere niveauer.”
Seværdighederne kommer til dig
Rovos Rails’ ruter fører passagererne gennem nogle af Afrikas mest betagende seværdigheder og landskaber. På rejserne mellem Pretoria og Cape Town kan du fx opleve spektakulære vinmarker i Western Cape, den storslåede Hex River Valley og det historiske Matjiesfontein – en velbevaret victoriansk landsby. Rejsen til Victoria Falls byder på vidtstrakte savanner, hvor det er muligt at se Afrikas dyreliv i deres naturlige habitat, samt det imponerende Victoria Falls, et af verdens største vandfald.
“For de fleste er det rigeligt med de korte ture på 3-4 dage, men man bliver betaget af oplevelsen, så rigtig mange kommer tilbage efter mere,” siger Carsten Mejlgaard.
Hvis du vil have den fulde togferie kan du tage med på den længste rute til Dar es Salaam, hvor toget passerer gennem både Botswana, Zimbabwe, Zambia og Tanzania. Undervejs kan du bl.a. beundre det rige dyreliv i Hwange National Park og nyde udsigten over den spektakulære Great Rift Valley.
Spis dig gennem Sydafrika
Spisevognen er et kapitel for sig, for her venter en kulinarisk oplevelse i verdensklasse. Togets kokke tilbereder lækre retter inspireret af både lokale og internationale køkkener, og der lægges vægt på at bruge friske, lokale råvarer. Til morgenmad kan gæsterne nyde alt fra friskbagt brød og croissanter til æg tilberedt efter ønske. Frokosten og middagen består ofte af flere retter, der kan inkludere specialiteter som Karoo-lam, kystfangede fisk og sydafrikanske vildtretter. Måltiderne akkompagneres af udsøgte sydafrikanske vine, som er nøje udvalgt for at komplementere de serverede retter.
“Der er all-inclusive ombord, og man bliver virkelig forkælet undervejs. Det er lidt som et krydstogt – det meste af tiden foregår ombord, men der er også inkluderet et par udflugter undervejs. Det kan fx være til diamantminen Kimberly eller et safariområde, hvor man kan komme lidt tættere på dyrelivet,” siger Carsten Mejlgaard.
Sådan planlægger du rejsen
De fleste rejser foregår i Sydafrika, og her kan det være en god ide at være opmærksom på sæsonernes skiften. Sydafrikas klima minder om middelhavslandene med varme somre og kølige vintre, så januar-marts er højsommer, mens juni-august er kølige.
Uanset hvornår du vælger at rejse, anbefaler Carsten Mejlgaard at kombinere rejsen med Rovos Rail med en eller flere andre oplevelser: ”Man kan med fordel tage et par dages safari eller en udflugt til Zambezi-floden og Victoria Falls. Også Cape Town er et længere besøg værd. Her kan man nyde en køretur langs den smukke kyst, hvor man kan opleve alt fra vingårde og hvalsafarier til strudsefarme og gourmetrestauranter. Hotel- og restaurantstandarden er tårnhøj, og prisniveauet er ekstremt lavt, så man kan virkelig få meget for pengene”, siger Carsten Mejlgaard.
Carsten Mejlgaards tre bedste rejseforslag med Rovos Rail i kombination med ophold i Sydafrika:
1: Pretoria – Durban: 2-3 dage nord for Durban ved Umhlanga Rocks eller
Ballito. Safari i KwaZulu/Natal-provinsen, som har flere top safariområder.
2: Pretoria – Victoria Falls:
2-3 dage ved Zambezifloden, hvor man har mulighed for bådture, besøg til Victoria Falls og helikoptertur over vandfaldene
3: Pretoria – Cape Town:
2-5 dage i Cape Town eventuelt også vinlandet.
Se mere på www.livingstone.dk