Rendyrket retrostil i ny King Seiko-kollektion

De originale King Seiko VANAC fra 1970erne var bl.a. karakteriseret ved de farverige skiver og de mange facetter og kanter i designet.

Den nyligt relancerede King Seiko-linje byder denne sommer på en forrygende genoplivning af VANAC-kollektionen fra 1970erne. Glæd dig til smukke ure med farverige skiver, præcise urværker og glimtende detaljer.

Sponsoreret indhold

Der er skruet op for både farverne og halvfjerdsercharmen i den nye King Seiko VANAC-kollektion, og inspirationen er da også den oprindelige VANAC-kollektion, som Seiko producerede fra 1972-1976. Dengang som nu var der tale om en kollektion af sporty ure i stål, hvor de mange blanke flader og facetter i både kassen og lænken reflekterer lys exceptionelt godt og giver uret et glimtende udtryk. Tilsæt en stribe skiver med dybe og levende farver, og du har lidt af et ‘talking piece’ om håndleddet.

Fem forskellige modeller
I den nye version af VANAC står bogstaverne for Vibrant, Active, Novel, Alternative og Comfortable – hvilket beskriver kollektionen meget præcist. Der lanceres fem forskellige modeller (inklusiv en enkelt ‘Boutique Only Edition), alle i 41 mm store stålkasser, der er vandtætte til 10 bar. Indvendigt ligger det nye urværk kaliber 8L45, der sikrer høj præcision og en lang gangreserve – og værket kan beundres gennem safirglasset på bagkassen.

Seiko anvender i øvrigt en højt udviklet poleringsteknik, hvor stålkassen i en tidskrævende proces poleres i hånden ved hjælp af specialværktøj og polerpasta for at opnå en højglansfinish. Teknikken forløber over flere omgange og udføres af specialiserede håndværkere – og resultatet er spejlblanke overflader med en helt særlig glans.

King Seiko Tokyo Twilight (ref. SLA083J1).
Pris 26.595 kr.

Historien om King Seiko
King Seikos historie går tilbage til 1960erne. På dette tidspunkt opererede man hos Seiko med flere uafhængige afdelinger i urproduktionen, bl.a. Suwa Seikosha, der fra starten af stod bag Grand Seiko, og Daini Seikosha der stod bag King Seiko. Formålet med begge afdelinger var at producere luksusure med høj præcision, der kunne måle sig med de store schweiziske mærker.

Den første King Seiko-model så dagens lys i 1961 og var udstyret med et højpræcisions manuelt optrukket urværk, kaliber 3180. Der var tale om et elegant dress-ur med et skarpt, facetteret design, inspireret af den japanske æstetik.

Efter at have ligget stille en flere årtier, blev brandet relanceret i 2021.

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest