Nye skærpede klimakrav pr. 1. juli har sat gang i en grøn omstilling i hele fritidshusbranchen. For både arkitekter, producenter og sommerhusejere rejser det spørgsmål om materialevalg, design og fremtidssikring. Ét af de firmaer, der har arbejdet intensivt med at tilpasse sig de nye krav, er EBK HUSE.
Kravene til fritidshuses CO2-udledning bliver markant skærpet. Helt konkret skal alle nye fritidshuse nu overholde en maksimal mængde CO2 pr. kvadratmeter om året over hele husets levetid. For mange producenter betyder det et opgør med vante materialer og byggemetoder.
“Det har været en proces, hvor vi har arbejdet på forskellige løsninger, selv før vi kendte de præcise beregningsmetoder. Men det har hele tiden ligget i kortene, at det her ville komme,” fortæller Dorte Keinicke, marketingdirektør hos EBK HUSE.
I takt med at lovgivningen er blevet mere håndfast, er ét element kommet i centrum: EPD’er, de såkaldte miljøvaredeklarationer. “Det er ikke alle materialer, der har en EPD, så vi har været nødt til at bruge generelle værdier nogle steder. Det har været et stort arbejde at få alt dokumenteret,” forklarer hun.
Materialevalg med konsekvenser
Ét af de områder, hvor der kan hentes store reduktioner i CO2-aftrykket, er i fundamentet. F.eks. ved at skifte fra traditionel beton til cementtyper med lavere CO2-udledning er en af de konkrete veje frem. Samtidig kan fiberarmering anvendes frem for stål, ligesom valget af isolering i flere tilfælde skiftes til produkter med genbrugsmaterialer og lavere produktionstemperaturer.
“Vi har fx ændret fundamentet så vi bruger mindre beton og vi bruger nu også en anden type beton, som har en væsentlig lavere CO2-udledning. Derudover har vi valgt en isolering, der bliver fremstillet ved lavere temperatur og af 75% genbrugsglas,” siger Dorte Keinicke.
Træ står stærkt i det samlede klimaregnskab, fordi det binder CO2 gennem hele sin levetid. Derfor ses en øget anvendelse af træbaserede konstruktioner, også i bærende elementer. “Træ er godt i CO2-regnskabet, mens glas for eksempel trækker den forkerte vej,” bemærker hun.
Arkitektur under pres
De skærpede krav rejser også spørgsmål om, hvor langt man kan gå i sine arkitektoniske ambitioner. Store glaspartier og moderne udtryk med meget stål og cement kan i dag blive en udfordring i det samlede regnestykke. Derfor er det vigtigt, at tage dialogen med kunderne og diskutere evt. kompromiser.
“Det kan betyde, at man nogle steder må tænke alternativt. Store glaspartier vejer tungt i klimaregnskabet, og kunderne vil gerne have store glaspartier. Derfor har vi arbejdet generelt med konstruktioner og materialer, så der er plads til at opfylde kundernes ønsker” siger Dorte Keinicke.
Drømme og realisme i mødet med klimaet
For mange danskere er drømmen om et sommerhus tæt ved vandet fortsat stærk. Men det er netop disse placeringer, der bliver mere komplekse at bygge på. Klimatilpasning er ikke længere blot en teknisk detalje – det er blevet en integreret del af sommerhusarkitekturen.
“Vi tager med kunderne ud på deres grund og gennemgår alt fra jordbund og beliggenhed til placering i forhold til verdenshjørner og adgangsforhold. Det kan betyde, at vi anbefaler at hæve huset, hvis grunden er lavtliggende eller der er risiko for stormflod,” forklarer Dorte Keinicke.
Dorte fortsætter: ””Som noget nyt udarbejder vi også et klimatjek af grunden. Her undersøges både risikoen for stormflod, skybrud eller højt grundvand. Resultatet kan blive, at huset må placeres anderledes eller bygges højere end først tænkt.”
Hvad efterspørger kunderne egentlig?
Selv om klima og lovgivning sætter rammerne, er det fortsat design, komfort og kvalitet, der vejer tungest for mange købere.
“Jeg tænker, at de fleste kunder først og fremmest kigger på design og arkitektur. Men vi mærker også, at bæredygtighed og ansvarlighed fylder mere og mere,” siger Dorte Keinicke.
Et stigende antal sommerhuskøbere efterspørger klargøring til elbil-ladning, energirigtige løsninger og sikkerhed mod oversvømmelser.
“Det handler om at tænke fremtidssikringen ind. Vi ved jo, at kravene bliver skærpet hvert andet år, så vi forsøger hele tiden at være et skridt foran,” siger hun.
Fremtidens fritidshus: robust, grønt og gennemført
Skiftet til grønnere materialer og løsninger er ikke blot en reaktion på lovgivning. Det er også et udtryk for en generel bevægelse i byggeriet, hvor fremtidens sommerhuse skal kunne modstå både klimaforandringer og ændrede forventninger fra beboerne.
“Vi har blandt andet justeret nogle af vores huse, så de kan hæves i højden uden at skulle søge dispensation. Det giver fleksibilitet i forhold til både fremtidige regler og terrænmæssige udfordringer,” fortæller Dorte Keinicke.
Så det handler altså ikke længere kun om at bygge smukt – men også om at bygge klogt. Med færre kompromiser og med større omtanke. Den udvikling er i fuld gang i fritidshusbranchen.
