BOLOU Fine Jewellery er både kendt for sine eksklusive, håndlavede smykker og for sin store ekspertise inden for metaller, ædelsten og perler. Nu deler guldsmeden ud af sin viden ved en række aftenforedrag i
København, hvor prominente personligheder fra branchen stiller op til en række spændende interviews.
BOLOU Fine Jewellery i Charlottenlund har en helt særlig evne til at skabe nogle af de mest ekstravagante smykker herhjemme, og ofte indgår der særligt udvalgte naturlige ubehandlede safirer, diamanter eller perler. Men hvor kommer disse ædelsten og perler fra, hvordan og hvem håndterer dem, hvorfor er nogen sten eller perler så mange penge værd og andre ikke, og hvordan sørger man for at få fingrene i de bedste af slagsen?
Disse spørgsmål og mange flere besvarer BOLOU’s eksperter nu i en række aftenforedrag, hvor de i samtale med prominente personligheder fra branchen øser ud af deres viden. Foreløbig er det blevet til et par velbesøgte aftener i december og april, hvor temaet var diamanter hvor man bl.a. belyste hvordan de mines ansvarligt, hvad er investeringsdiamanter, laboratorie diamanter; hvordan laves de og er det en ”grøn” løsning.
Men den 21. maj gælder det en aften om safirer, og den 3. juni er temaet South Sea Perler.
“Vi bliver tit spurgt ind til vores ædelsten og perler af vores kunder, så nu har vi valgt at arrangere disse foredragsaftener, hvor vi kan give kunder og andre interesserede mulighed for at få et indblik i en virkelig spændende, anderledes og til tider lukket verden, fortalt af nogle af vores branches virkelig mest spændende figurer,” fortæller BOLOU’s CEO, Anne Louise W. Blichfeldt Winther.


Kom til safir aften med Svend Wennick den 21. maj
Den 21. maj kan man således høre danske Svend Wennick fortælle sin spændende historie, der har bragt ham via Madagaskar og Sri Lanka til et passioneret forhold til ædelsten.
Oprindeligt er han uddannet arkitekt og har arbejdet i kunstverdenen, men derefter fulgte en detour over professionel poker til et langt liv med de smukkeste ædelsten. Han har nu arbejdet med safirer gennem over 25 år i sin egen virksomhed ”Wennick Léfevre”, der er en af verdens førende leverandører af eksklusive safirer.
“Vi finder vores safirer hos Wennick Léfevre, og det gør andre high end-brands som Jar i Paris og Chanel Fine Jewellery også – ikke blot fordi de har de bedste sten, men også fordi de arbejder målrettet med CSR og har en holdning til, hvordan arbejdsforholdene skal være og hvordan stenene fremstilles,” forklarer Anne Louise W. Blichfeldt Winther.
South Sea-perlernes fascinerende historie den 3. juni
Den 3. juni handler det om South Sea-perler, når den karismatiske Gregor Schwartz fra Autore
Pearls i Australien lægger vejen forbi. Autore er en af verdens største leverandører af South Sea-perler, og denne aften får man historien om Italieneren der udvandrede til Australien og skabte perlefarmene ved de smukke, australske kystlinjer, som drives ud fra etiske, bæredygtige og socialt ansvarlige principper. Netop derfor er perlerne fra Autore en absolut favorit blandt Hollywood-stjerner som Angelina Jolie samt hos de førende smykkehuse verden over.
Begge aftener former sig som en samtale med Daniel Foldschack, specialist og leder af afdelingen for smykker, designertasker og mode hos Bruun Rasmussen, en del af Bonhams Auction Houses, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål i forlængelse af foredraget.
Der er begrænset antal pladser og arrangementet er by invitation only, men er du interesseret kan du kontakte BOLOU på charlottenlund@bolou.dk
Læs mere på Instagram @bolou_finejewellery eller besøg www.bolou.dk
Kan man ikke komme til eventet, kan man fra maj høre podcasten ”GodSaveTheBling”