BOLOU har skabt et magisk kunstværk: Halskæde med diamanter og South Sea-perler

Sponsoreret indhold

BOLOU Fine Jewellery præsenterer stolt deres seneste mesterværk – en overdådig perlekæde med diamantlås, der allerede har imponeret på udstillinger og events både herhjemme og i udlandet. Det utrolige smykke er blevet til gennem et helt års udvikling, arbejde og dedikation.

BOLOU Fine Jewellery i Charlottenlund har en særlig evne til at skabe ekstravagante smykker, der skiller sig ud fra det, man ellers ser. Ofte introduceres disse små kunstværker til verden gennem kunstmesser og specielle events. Denne gang har de overgået sig selv og skabt en perlekæde af enestående skønhed og elegance. CEO, Anne Louise W. Blichfeldt Winther, fortæller, at det alene har taget perleleverandøren otte år at indsamle de 97 store og unikke South Sea-perler, der er mellem 11-15 mm, nærmest perfekt runde, og bevæger sig fra det hvide til det gule i farvespektret. Da perlerne var erhvervet, gik det kreative team i BOLOU straks i gang med at udtænke, hvordan de skulle bringes til live. Det tog næsten et år fra den første idé til det endelige smykke var fuldendt.

En drømmeopgave for guldsmeden

Smykket er en halskæde bestående af tre separate perlekæder, der er snoet ind i hinanden og fastgjort med en stor lås i 18 kt hvidguld, dekoreret med 378 håndsatte hvide, gule og brune diamanter. Halskæden bæres med låsen lidt til den enes side, hvilende smukt på kravebenet. Da perler har bedst af at blive brugt, og bliver smukkest af at ligge på huden, kan kæderne også afmonteres fra låsen og bæres som individuelle kæder eller i forlængelse af hinanden, så de kan bruges til langt flere anledninger, og i en mere klassisk og afslappet stil.

Guldsmeden og værkføreren, Jochen Wolfgang Neustädter, har været ansvarlig for det delikate håndværk, og betegner det som en drømmeopgave. Han siger: “Det var en fornøjelse at skabe dette smykke. I sådanne situationer bliver man virkelig mindet om, hvorfor man valgte at blive guldsmed til at starte med.”

Skulpturelt kunstværk

I processen blev der lavet utallige skitser og forstudier til smykket. Teamet hos BOLOU besluttede dog hurtigt, at smykket skulle have en tredimensionel form. Resultatet er en halskæde med tre tvistede kæder, der skaber et imponerende volumen. For at samle det hele skabte Jochen Wolfgang Neustädter en klassisk håndlavet lås, som stenfatter Bjarne Lange isatte de 378 sten. Det var dog ikke uden udfordringer: “Det var kompliceret at lave låsen på grund af dens størrelse. Vi besluttede derfor at save den ud og lave ornamentik på bagsiden, således at den både var næsten lige så smuk på bagsiden som på forsiden, og så den blev den markant lettere. Alligevel vejer låsen i 18kt hvidguld omkring 50 gram.”

Indtil videre har perlekæden været udstillet på Enter Art Fair i København og et eksklusivt Rolls Royce & Bentley Event i London. Forbindelsen mellem kunst og smykkekunst er indlysende, ifølge guldsmeden: “I kunstverdenen er man vant til at betragte skulpturer, og denne perlekæde er et skulpturelt kunstværk i sig selv.” Læs mere på Instagram under @bolou_finejewellery eller besøg www.bolou.dk

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest