Lakridsfester er vejen fremfor Bagsværd Lakrids

Når Bagsværd Lakrids inviterer til en stribe nye lakridsfester i
december, bydes der på både foredrag, rundvisning og naturligvis masser af smagsprøver. Og så lytter man til gæsternes feedback og bruger erfaringerne, når nye varianter skal udvikles. Det er faktisk sådan årets julelakrids er blevet til.

Sponsoreret indhold

Bagsværd Lakrids er i løbet af de sidste 10 år blevet en kæmpe succes med mere end 700 forhandlere over hele landet og en stor lakridsfabrik i Bagsværd. En af grundene til succesen er, at man lytter til kunderne og deres smagsløg. Det sker bl.a. til de populære lakridsfester, hvor man i løbet af første halvår af 2024 har haft næsten 2.000 deltagere, der alle fik lov til at stemme på deres favorit blandt en række nye bud på en julelakrids. Da stemmerne blev gjort op i efteråret, var årets vinder fundet – en ny variant af lakrids-symfoni med mandelcreme.

“Det er vores take på en julelakrids, der tager udgangspunkt i vores klassiske lakrids, der er blevet kombineret med mandelmasse baseret på sicilianske mandler og overtrukket med mørk chokolade,” forklarer lakridsmager Cecilie Løvenwald-Bentzen, der har stået for udviklingen af den nye julelakrids. Julelakridsen kan købes i butikkerne eller smages i en af de populære julekalendere.

Ved lakridsfesterne får du bl.a. mulighed for at smage på den varme lakridsmasse direkte fra gryden.
Pris 295 kr. inkl. frokost (varighed ca. 2 ½ timer).

Kom til lakridsfest
Vil du også være med til at udstikke retningen for Bagsværd Lakrids – eller måske blot høre mere om lakridseventyret – er der rig mulighed for det ved en af de kommende lakridsfester. Der er 8 kommende fester i december måned, hvor op til 60 personer af gangen får en rundvisning og fortællingen om lakridskogeriet. Til slut serveres smørrebrød, og hele seancen varer ca. 2 ½ timer.

“Undervejs bliver der rig lejlighed til at smage på de forskellige lakridser – og endda smage på den varme lakridsmasse direkte fra gryden – det smager helt afsindig godt!” forklarer Morten Kornbech Larsen, medstifter af Bagsværd Lakrids.

Lakridseventyr startede i parcelhuskøkkenet
Morten Kornbech Larsen startede Bagsværd Lakrids med vennen Søren Beier for præcis 10 år siden i december 2014. Det var et rendyrket hobbyprojekt, hvor de stod sammen i Sørens parcelhuskøkken og eksperimenterede med at koge lakrids til langt ud på natten. Til at starte med var det hårdt arbejde, både at koge lakridsen og afsætte produkterne, men stille og roligt voksede succesen. I dag er Sørens køkken derfor skiftet ud med en fornem gammel bygning på Bagsværd Hovedgade, hvor en bank tidligere holdt til. Nu er der lakridsfabrik og masser af liv – ikke mindst til de mange lakridsfester.

Se mere og køb billetter til lakridsfesterne på www.bagsvaerdlakrids.dk

Del denne artikel:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste

Seneste nyt om biler

Altid up-to-date om bilbranchen